Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENSHISTORIEN. Nyaarstiden

At nu Kaal-Ormen vil udvikle sig til Sommer-Fugl og [til] Drage ved samme Frihed, Lys og Varme, som opelsker Phønix-Fuglen, det er en Natur-Nødvendighed; at der altid vil være mest af det Slette, og at denne Verden forgaaer, naar baade Godt og Ondt er modent og Alting saa klart, som det under Solen kan blive, derom tvivler jeg vist nok ikke heller; men at kvæle Børn i Fødselen for at de ikke skal misbruge Livet, det er ægyptisk, og at ønske evig Vinter for ikke at see sin Harme paa hvad man kalder Ukrudt, det kan kun falde Riim-Thusser ind, der som Iistappe[r] og Iisbjerge, blive større og stærkere, jo længere det fryser; saa, hvis Kæmperne fra Valhald, som hverken var Blaamænd eller Rimthusser, men slog dem ned for Fode hvor de traf dem, har Ætmænd endnu, der ikke vanarte, da vil ogsaa Menneske-Livet i Nyaarstiden gestalte sig ligesaa ædelt, frit og daadfuldt, men anderledes roligt, ordenligt og klart end i Oldtid og Middelalder!