↩ Denne »Bonde Krig«, som Borg-Ridderne naturligviis i Førstningen knap fandt det værdt at fare i Harnisk for, tog snart saa alvorlig en Vending, og blev gjennem Schweitser-Forbundet saa frugtbar en Moder til mærkelige Sværd-Slag, at ligesom alle de, der vil have Ære af deres Udenlands-Reise, maae have seet »Sehweits«, saaledes maae selv de fornemste Historie-Skrivere, naar de komme til det Fjortende Aarhundrede, »lude for lave Dørre«, og giæste Hytterne, for at finde Heltene. Men ligesom nu mange Reisende bestige [St] Gothard, hverken for at see Rhinens Kilder eller Landets Leilighed, men kun for at kunne fortælle, hvad Dag og Time, de udførde den[ne] Heltegierning, hvormange Skridt, de tog fra Foden til Toppen, hvormange Tanker de havde underveis, og hvormange Grader det frøs, baade ude og inde; saaledes har ogsaa mange Historie-Skrivere kun fæstet deres Opmærksomhed paa, hvor de forvovne Hyrder var kommet fra, hvad Aar det dog egenlig var, Opstanden udbrød, hvad de hedd, baade til Fornavn og Efternavn, der stod i Spidsen, og hvormange Kroppe, der blev kolde paa Valpladserne ved Morgarten, Sempack og Næfels, hvoraf Følgen bliver, at alt det Sikkre synes ubetydeligt og alt det Vigtige tvivlsomt. Derfor maa Verdens-Historien kun lægge Vægt paa hvad der er blevet Alle vitterligt, og lade ethvert Folk selv forsvare deres Oldsagn, saavelsom deres Opskrifter om hvad der er ældre end Naboernes Opmærksomhed paa dem; men dog maa den tillige bemærke, at enten skal man for den Tid holde sig udelukkende til Folkets egen Fortælling, eller tilstaae sin Uvidenhed, da selvgjorte Efterretninger om fremmede Folk, hvor rimelige og forsigtige de end kan see ud, dog er langt mere fabelagtige end noget virkeligt Oldsagn, end sige da de Schweitserske, der i det Hele maae findes meget troværdige.