↩ For Resten sige Schweitserne (Grandelaget i Skovbygden) at de havde aldrig vidst noget af Herremands-Aaget, men fra Arilds-Tid, som Rigs-Bønder, været ligesaa fribaarne som Rigs-Ridderskabet, saa Alt hvad de havde med Grev Rudolf af Habsburg at gjøre, var, at de i den forstyrrede Tid, efter Skik og Brug, havde valgt ham til Skytsherre (Schirmvogt), uden at han maatte blande sig i deres Anliggender, som bestyredes i hvert Landskab af en Landamman, de selv satte, og en Foged, Keiseren sendte til at dømme i Livssager. Denne sin Keiser-Ret, siger man nu, misbrugde Albrecht til at sende Schweitserne to Plage-Fogeder, Gessler og Landenberg, der skulde pine dem til paa Naade og Unaade at overgive sig til Habsburg og Østerrig, men at det gjorde den modsatte Virkning, saa Werner Stauffacher fra Uri, Walter Fürst fra Schweits og Arne [Arnold] Melchthal fra Unterwalden sammensvor sig paa Rütli-Marken med endeel Ligesindede, bemægtigede sig (Nyaarsdag 1308) Tvangs-Borgene Rossberg, Sarnen og Küssnacht, og jog Landenberg Pokker i Vold. Gessler derimod slap ikke derfra, thi han havde nødt Mester-Skytten fra Uri, Wilhelm Tell, der ikke vikle neie for hans Hat, til at skyde et Æble af sin egen Søns Hoved, og var derpaa faldet for en Piil fra den samme sikkre Haand*).