Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENSHISTORIEN. Nyaarstiden

Han tænkde, siger Philip videre, i den sidste Tid meget paa at sætte Riget ret i Skik, især ved at forkorte Rettergangen og stække Vingerne paa Parlamentet, som han havde et Horn i Siden paa, samt ved at skaffe hele Riget eens Love, Maal og Vægt, og faae alle Lovene skrevet paa reent Fransk, til Forebyggelse af alle de Prokurator-Kneb og Snyderier, som ingensteds gik værre i Svang. Havde vor Herre derfor ladt ham leve fem, sex Aar endnu, uden at være saa hardt beladt med Sygdom, da vilde han sikkert gjort Riget Gavn, men han havde ogsaa gjort det megen Skade, med Undertrykkelse meer end nogen Konge før ham, og det kunde aldrig nytte, at Nogen vilde tale ham til Rette og raade til Skaansel, for det skulde altsammen komme fra ham selv; det vilde nok ogsaa kommet, naar vor Herre havde sparet ham for Sygdom, men derfor skulde man gribe Leiligheden til at giøre Godt, mens Gud under Helsen og Sundhed*).