↩ Herved mindes vi om hvad der i Nyaarstiden har gjort Tydskland anderledes berømt end Krudtet og Bogtrykker-Konsten, og var især Sjælen i denne, Reformationen nemlig, hvis nøiere Betragtning vi vel maae opsætte, til vi, ved et Blik paa Norden og Vesten, har vundet Oversyn af Historiens Skueplads i det Femtende Aarhundrede, men hvis nøie Sammenhæng med Bogtrykker-Konsten og Lighed med Krudtet dog her maa bemærkes. Begge Dele er nemlig Kiendsgjerninger, thi kun om, ved Hjelp af »Skriften« øg »Bogtrikker-Konsten« at nedrive hvad Paven og Geistligheden kaldte den »hellige, almindelige Kirke,« var de Tydske Reformatorer enige, medens der selv om Grundvolden for den ny LæreBygning, og da end meer om Skikkelsen deraf og Livet deri, herskede den største Uenighed. Tiden har imidlertid viist, at den Nord-Tydske eller Sachsiske Reformation var langt mere baade aandelig og hjertelig end den Syd-Tydske eller Schweitserske, og det vilde derfor være besynderligt, om vi ikke ogsaa i det Fjortende og Femtende Aarhundrede skulde spore en Nord-Tydsk Friheds-Kamp med langt mere Livs-Kraft, dybere Præg og høiere Betydning end den Schweitserske.