↩ Krigs-Bedriften er naturligviis et Kræmmer-Lags mørkeste Side, deels fordi Mange, som i Fredstid er dets Prydelser, hverken kan udstaae Krigens Farer eller Besværligheder, og deels fordi Kiøbmands-Krige lugte sædvanlig stærkt af Nærighed; men ligesom det skulde [have] lært Lybek aldrig at prale af sine Seire, saaledes skal det ogsaa lære Hanselagets Historie-Skriver at indskærpe baade sig og sine Læsere, at man ei maa lægge mere Vægt paa Kiøbmænds Krigsbrug end paa Kæmpers Kiøbmandskab, men bedømme Enhver efter hvad han er i sin Bedrift. At nu Hanselaget var baade dygtigt og flittigt i sin Handels-Bedrift, det beviser dets Anklagere endnu klarere end dets Lovtalere, og at det, forholdsviis, ogsaa var ærligt, turde vel netop Handelens Udstrækning og langvarige Held være Borgen for, men det er dog i denne Henseende ogsaa høist mærkeligt, at »falsk Vægt« var Hansestædernes Hoved-Klage paa den store Veierbod i Brügge, og at de, efter Brüggernes egen Dom, vandt deres Sag**). Handels-Frihederne, de vidste at erhverve sig i England og de Nordiske Riger, var vist nok overdrevne, da de Indfødte maatte staae tilbage og egenlig trælle for dem, men da de bestandig lovede de Fremmede samme Frihed hos sig, var deres Feil dog kun den, at de ikke holdt Ord; thi det er ikke at fortænke nogen Handelsmand i, at han tager al den Frihed, han kan faae, og naar den kun er »giensidig,« vil det altid blive, som det skal, de Dovne og Dorske, der tabe Ligevægten. Nu derimod vilde Hanserne i fremmede Lande have store Fortrin for de Indfødte, og, naar det kom til * * 442 Stykket, ei giøre mindste Giengiæld i deres Havne, og ved denne aabenbare Nærighed blev de nødvendig forhadte allevegne, hvor man fik Øinene op, men derfra var kun et Skridt til at blive fortrængt, da deres verdslige Magt var alt for ubetydelig til at seire hvor den traf alvorlig Modstand. Den nærmeste Følge var, at Amsterdam og de andre Hollandske Søstæder, som havde hørt til Forbundet, fandt alt i det Femtende Aarhundrede deres Fordeel ved at træde ud deraf og smugle paa egen Haand, og derpaa fulgde Lagets Lidelses-Historie, da det maatte tigge i Holland, lade sig drille i Danmark og Sverrig, hudflette i Norge, korsfæste i England og begrave i Tydskland*).