↩ Spørger man nu endelig, hvordan det var muligt, at »Hanselaget,« der i Krigstid sædvanlig kun syndes at bestaae af Lybek og de fire Vendiske Stæder, kunde beherske baade Østersøen og Vesterhavet, og foreskrive Konger Love baade i Kiøbenhavn, Bergen og Stokholm, da bidrog Striden mellem den »røde og hvide Rose« vist nok Sit dertil; men Gaaden løses dog først ved at betragte de tre Nordiske Rigers Tilstand baade i det Fjortende og Femtende Aarhundrede, og da især Danmarks, der endnu i Valdemar Seiers Dage beherskede Østersøen, og foreskrev Love ved Traven saavelsom ved Elben, og med eller uden Tydskernes Tilladelse vil vi da skride dertil, ei blot for at følge »Hanselaget« paa sine Krydstog, men især for at følge de »ældgamle Kongeriger« ind i Nyaarstiden, under hvis Løb de alt længe har overlevet Hanse-Magten, og tør vel endnu længe udfolde Kæmpe-Naturen.