Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENSHISTORIEN. Nyaarstiden

De stridende Partiers Efterretninger, som aldrig lyde eens om noget Slag, giør det naturligviis ikke heller om Kampen i Worms, men dog har den det tilfælles med alle Hoved-Slag, at Udfaldet er indlysende, og naar vi læse den fiendtlige Beretning af Tydskeren Johan Cochlæus, som selv var tilstæde, for, om mueligt, at faae Luther ødelagt, da see vi, der er ikke engang nogen Uenighed om Kiendsgierningerne, men kun om Vedkommendes Sindelag og skjulte Bevæggrunde, hvis Historie-Skriver enten maa være Hjertekiender, eller han er en Nar, og det Sidste var aabenbar Tilfældet med Cochlæus, den Snegl, der alle sine Dage stræbde at drukne Luther i en Syndflod af Blæk, men blev kun til Latter**).