↩ Saaledes forsømde i Middelalderen Geistligheden Adelens og Adelen Borgerskabets Opdragelse, saa hvad der alligevel i Christenheden gjorde den altid farlige Overgang taalelig, var aabenbar Christendommens klosterlige Virkning, hvorved der, selv hos dem, der ei brød sig stort om Evigheden, foregik en menneskelig Udvikling, som kræver, bærer og sikkrer det Borgerlige Selskab. Her see vi vel bedst Reformationens menneskelige Uundværlighed og borgerlige Fortjeneste; thi i Nyaars-Tiden vil Forstanden raade, og bliver dog, uden tilsvarende Kundskab, nødvendig Mis-Forstand, der i Hverdags-Livet straffer sig selv, som vi kan * * 567 see paa Spanien og i det Hele paa den Papistiske Deel af Christenheden, hvor Borgerskabet giennem de sidste tre Aarhundreder aldeles tabde sin Betydning, og Almuen nu er en ligesaa balstyrig som vankundig Pøbel. Selv hos os har Borgerskabet havt ondt ved at hævde sin Ret og rygte sit Kald og har gruelig forsømt Bøndernes Opdragelse; men det gifte, skriftkloge Præsteskab, der udgik fra Borger-Huset og Bonde-Hytten, har, med Bibelen paa Modersmaalet, dog aabenbar gjort en Forskiel som paa Nat og Dag mellem Borger og Bonde i de Catholske og i de Protestantiske Lande. Saa stor en Feil, det da end unægtelig var, at udraabe Bibelen for den Christne Troes Regel og Kirkens Grundvold, og at drive Bibel-Læsning som en Saligheds-Sag, saa er det dog tildeels denne videnskabelige Misforstand, der har frelst vort Borgerlige Selskab; thi Alt hvad der baade i det Sextende og Syttende Aarhundrede skedte for Oplysningen paa Modersmaalet, det skedte aabenbar mere for Guds end for Næstens Skyld, og slet ikke med Hensyn paa det Helestimelige men kun paa de Enkeltes evige Vel. Det Italienske Skole-Afguderi med de »døde Sprog« og den »Classiske Dannelse« paa Latin, som al timelig Oplysnings Alpha og Omega, var vi nemlig langtfra at udfeie med den anden papistiske Surdei, men holdt tvertimod paa det med Spansk Stivhed, og skulde desuagtet de Boglærde og Skriftkloge dyrke Modersmaalet og arbeide paa deres Oplysning, der aldrig kunde lære Latin eller fatte Ciceros Guddommelighed, da maatte det aabenbar være et Offer, de bragde Vorherre, med Hensyn paa det evige Liv, som de dog maatte bekiende, var ikke bundet til de døde Sprog. Vist nok blev deres Dyrkelse af Modersmaalet kun meget maadelig, og det Offer, de bragde de Vankundiges Saliggiørelse, meget fattigt, saalænge de tænkde, det var dog kun ved de døde Sprog, man fandt det evige Liv i Skriften, og arbeidede desaarsag paa, at de tilkommende Præster derover skulde glemme deres Modersmaal; men det var dog for unaturligt til enten strængt at giennemføres eller længe at udholdes, og hvor Bibelen og Bibelsk Prædiken paa Modersmaalet almindelig betragtedes som en Saligheds-Sag, maatte der nødvendig baade skee og forberedes langt meer end Nogen vidste til Almue-Oplysning og menneskelig Dannelse. Bibelen i sin Heelhed er nemlig vist nok ikke skabt til at være enten Børns eller Menigmands første Læsebog, men kun til at være Præsternes daglige Haandbog, og den sædvanlige Bibelske 568 Prædiken i det Syttende Aarhundrede var endnu mindre oplysende end opbyggelig; men deels var der i alle Maader gjort et Kæmpeskridt i det Sextende, og deels er dog den »Bibelske Historie« baade i Bogen og i Folkemunde Noget saa mageløst, saa guddommeligt og saa menneskeligt, saa høit og saa jævnt, saa dybt og saa klart, at hvor Bibelen ligger aaben paa Moders-Maalet, og hele Guds-Tjenesten dreier sig derom, vil der ved Bibel-Kundskab, som Erfaring lærer, udvikle sig en Forstand paa Livet til Huusbehov, som i urolige Tider veier op mod megen Misforstand paa det Hele. Kunde man derfor end aftrætte Morten Luther hans uvisnelige Krands som en Kæmpe for den oprindelige Christendom, saa skyldte dog hele den Protestantiske Christenhed ham en dobbelt Borger-Krone, deels for Pavedommets Aag, som han brød, og deels for hans Præstelige Giftermaal, hans Bibelske Prædiken og Bibel-Oversættelse, thi kun derved er Borgerskabet blevet istand til at afløse Adelen, og Grundvolden lagt til en folkelig Oplysning og Dannelse, hvormed det Borgerlige Selskab herefter maa staae og falde.