↩ Efter den Augsburgske Rigsdag levede Morten Luther * 574 endnu sexten Aar, æret og elsket i sin Kreds som en aandelig Patriarch eller Kirkefader, hvis Indflydelse var grændseløs, netop fordi han slet ingen anden vilde have, end den man frivillig gav Dr. Morten for hans Herres eller for hans egen Skyld, og han saae med stor Fornøielse sin Venne-Kreds udvidet ei blot over Würtemberg og andre Dele af Tydskland, men ogsaa over de tre Nordiske Riger, der fra det Sextende til det Attende Aarhundrede omtrent ligesaa troskyldig rettede sig efter »Universitetet i Wittenberg,« som fra det Niende til det Ellevte efter Ærkestolen i Bremen.