Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENSHISTORIEN. Nyaarstiden

Betragte vi nu især Nederlænderen med de mange Kroner, hvoraf selv den Mindste var mere end han, i høiere menneskelig Forstand, kunde bære, da burde det ikke undre os, at han bar Nag til Livet i Aanden, om han end ikke bogstavelig havde havt Døden at takke for al sin Herlighed, men ogsaa det havde han; thi seent var han blevet Hertug i Burgund, hvis hans Fader ei var død i sin Ungdom, og aldrig var han blevet Konge over begge Sicilierne og over Spanien paa begge Sider af Verdens-Havet, hvis ikke Ferdinand den Catholskes Søn var død i sin Opvext og hans ældste Dattersøn i Vuggen.