↩ At nu Carl den Femte kort efter (1556) nedlagde alle sine Kroner, og begravede sig selv i et Spansk Munkebur, det gjorde vistnok for Øieblikket umaadelig Opsigt; men er dog i Verdens-Historien høist ubetydeligt; thi da Spiret tilligemed Sværdet * * 581 var vristet ham af Haanden i Tydskland, hvor det blev utaaleligt, kunde vel hans Søn, men ingenlunde Historien misunde ham Spaniens og Neapels Kroner, og Nederlandene, som under Philip øiensynlig fik »Prygl for Pidsk« eller Skorpion for Svøbe, var vel, næst Carl og Philip selv, de Eneste, der følde Forandringen. Uagtet vi derfor i Nyaars-Tiden nødes til at befatte os langt meer end før med »Enkeltmænd,« saa er det dog kun med Enkeltmænd, som Luther, ei som den Keiser, der kun triumpherede over Luthers Skygge og maatte flygte for hans Gienfærd, og selv over Enkeltmænd, som Luther, maa vi dog hverken glemme Folket, de udsprang af, eller Menneske-Slægten, de tilhørde, skyldte Alt hvad de havde og tjende meer end de vidste.