↩ Herved erindres vi da levende om Tydsklands Trang til Spanien for Øieblikket, men naar vi veed, at under Wiens Beleiring sad Keiser Carl i Genua, trættedes med Lutheranernes Sendebud om Gyldigheden af deres Speierske Protest, og underhandlede med Pave Clemens den Syvende om, hvad Paven skyldte Keiseren for al den Uleilighed, hans Tropper havde havt med at fange ham og plyndre Rom; da seer man let, han fortjende omtrent lige godt Navn af Tydsklands og af Pavens Forsvarer**). Tre Aar senere (1532) rykkede han vel i Marken mod Soliman med samlet Styrke, men da det ikke kom til noget Slag, vandt han i det mindste ingen Laurbær, og da hans Broder Ferdinand fandt sig i at skatte for Ungarn til den Tyrkiske Sultan, saa vilde Carl formodentlig gjort det Samme for Tydskland, hvis Wien var faldet, mens Soliman endnu havde en heel Menneske-Alder at udrase i**).