↩ Uagtet nu Tydskland under Carl den Femte træder ind i Verdens-Historien som et Hoved-Rige og Spanien egenlig gaaer ud af den, saa nødes vi dog endnu til at holde Øie med Ferdinand den Catholskes Rige, hvorfra, under Carl den Femte, saavel Mexicos og Perus Erobrere, som Protestanternes Pæl i Kiødet, Jesuiterne, udgik, og hvad her først møder os, er en Castiliansk Opstand, der er blevet formeget omtalt til her at kunne forties, men var dog kun Halen af hvad Ferdinand og Ksimenes havde undertrykt og bundet. Den omtrent samtidige Spanske Historieskriver Ulloa fortæller kortelig * * 584 Sagen saaledes, at der var en almindelig Misfornøielse med den pengesyge Chievres og med alle de Flamske Ministre, der besatte Ærkestolen og snart alle høie Poster med Udlændinger, og da En af de Store, Fernando de Aualos, mistede Høvdingskabet i Gibraltar, betjende han sig deraf til at reise en Opstand, hvori Toledo og flere Stæder tog Deel, i Haab om at vinde samme Frihed som de »Tydske Rigsstæder«, men saasnart den Castiliske Admiral, Frederik Enriques, havde stormet Tordesillas (1520), hvor Oprørerne havde befæstet sig, med Carls vanvittige Moder, da faldt Stæderne tilføie, og de høiadelige Hovedmænd blev grebne paa Flugten til Frankrig, og deels henrettede, deels sendte til Oran, for at gjøre Bod i Mohrer-Krigen*). Blandt de Henrettede har især Johan Padilla og hans Frue fra Toledo gjort megen Opsigt blandt de Boglærde; men skulde end denne Commandeur af St. Jacobs-Ordenen have havt et høiere Maal end Stormesterdømmet, er der dog i hans Kamp slet Intet, der kan tiltrække sig vor Beundring, med mindre vi, som Stilemagerne, ansee et velstilet Brev for en stor Heltegierning**). Ovenikiøbet er Padillas Breve, i Sandovals Munke-Krønike, vist ikke ægtere end Talerne hos Livius, og skiøndt han rigtig nok, efter Øienvidnet, Peter Martyrs, Yttring, var »sin Kones Mand«, er denne Spanske Amazone, Marie Pachechos Standhaftighed og Undvigelse til Portugal nok ogsaa Digt, siden Ulloa vidner, at hun blev halshugget tilligemed sin Mand, og, lægger han til, jeg saae selv 1539, da jeg var i Toledo, Skamstøtten, som er reist for dem, hvor deres Palads havde staaet***).