↩ Allerede Keiser Carl havde faaet store Penge bare for at laane sit Navn ud i Amerika, og i hans Søns Dage, siger Ulloa, blev, saa at sige, hele Verden fuld af Ducater i Millionviis med Castiliens Vaaben ), men vi, som veed, hvorlidt al den * * * * 591 Rigdom forslog til at giøre Spanien end sige Verden lykkelig, og som, i Betragtningen af den Spanske Throne, ei meer kan blændes af »Forgyldningen,« vi lade os endnu mindre overtale til at smigre for Philip den Anden, end for hans Fader, som om han var, hvad han indbildte sig: Sjælen i sin Tids Historie. Hvortidt vi derfor end nødes til at nævne Philip, fordi han, uden dog at blive meget gammel, var over 40 Aar (1556-98) en mægtig Tyran, maa han dog finde sig i, det skeer kun i Forbigaaende, og finde sig i, at vi, som hans lykkeligste Medbeiler, ei engang nævne Dronning Elisabeth, men Johan Calvin, i Philips Øine vist endnu et langt mindre Kryb end Athenienseren Tellus i den rige Lydiske Konges.