↩ Carl den Niende og Cathrine Konge-Moder havde med stor Fornøielse hørt Forelæsninger hos den Pavelige Ridder Poniet over den Tyrkiske Sultans Lyksalighed, som frit kunde giøre alt det Onde han vilde *), og at de var letnemme, saae man soleklart paa det Parisiske Blodbad, men, til Lykke, var det Spring de gjorde i den Tyrkiske Stats-Konst, for stort, saa Valeserne druknede selv i det røde Hav, de ventede at gjennemgaae med tørre Fødder. Kun treogtyve Aar gammel døde Carl (1574) med den gruelige Følelse, at han baade udvortes og indvortes svømmede i Blod **), og vel blev hans Broder, Henrik den Tredie, endeel ældre, før han sank i Sit, men han overlevede egenlig ogsaa baade sig selv og sit Kongehuus.