Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENSHISTORIEN. Nyaarstiden

Frankrig var paa denne Tid, for menneskelige Øine, aldeles opløst, og syndes at skulle deles som et Bytte mellem Henrik af Navarra, Guiserne, de »Sexten« Rodemestere i Paris, Hertugen af Savoien og Philip den Anden af Spanien; men det »dødelige Saar« blev dog lægt, saa al Verden forundrede sig og efterlignede Paris, og skiøndt det Sidste var meget ilde, var Forundringen dog velgrundet, og Frankrigs Redning virkelig en Lykke for Europa. Da det nu egenlig var Paris, der gjorde Tilstanden fortvivlet, og Henrik den Fjerde, der skulde løse den indviklede Knude, maae vi kaste et Blik paa dem Begge.