Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENSHISTORIEN. Nyaarstiden

Cloud for Morder-Dolken, og da Hugonotternes Udryddelse havde været Paaskuddet for Guisernes Oprør, og var Omkvædet paa Hovedstadens Gade-Vise, saa syndes det unægtelig en Gordisk Knude, den første Bourbon havde at løse, før han kunde bestige Frankrigs Throne. At Knuden desuagtet paa en Maade blev løst, saa ikke blot Nisse-Kongen af Navarra kom til at throne i Paris, men Bourbonnerne kom til at glimre der endnu langt mere og snart ligesaalænge som Valeserne, det er en Kiends-Gjerning, og det er derfor i sin Orden, at Franskmændene kalde Henrik af Navarra »den Store« og skrive Heltedigte om hans Kamp og Seier; men Verdens-Historien maa dog bemærke, at i det Hele ligner han langt mindre en »bjergfødt Løve« end en »bjergfødt Muus,« var langt mere en Heltindes Søn end selv en Helt, og løste egenlig ikke Knuden, men løskiøbde sig derfra.