Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HAANDBOG I VERDENSHISTORIEN. Nyaarstiden

Uagtet nu den sydlige Deel af Stor-Øen i alle Maader har langt mere verdenshistorisk Vigtighed end den Nordlige, maae vi dog her begynde med Skotland, hvor baade den Franske Indflydelse i det Hele var umiskiendelig, og hvor Calvinismen lige indtil denne Dag har fundet de nidkiæreste Tilhængere og, udenfor Genf, vundet Mest Spillerum; thi vel er ingen af Delene i sig selv særdeles mærkværdigt, men har dog, ved Skotlands Forbindelse med Engeland, faaet en historisk Indflydelse, der ingenlunde maa oversees.