↩ Marie kom til Paris kun fem Aar gammel, voxde op og blev smuk ved et Hof, der var som Sodoma og Gomorra, men glimrede mageløs fornemmelig i Skotske Øine, og det er derfor intet Under, at da Marie, som en Fransk Enke-Dronning paa nitten Aar, kom til Edin(g)burg (1561), hvor Alt var fattigt, raat og vildt og skummelt, hun da fandt sig ilde stædt og syndes, hun maatte i det mindste have Lov til frit at følge sine Lyster; men da hendes Lyster kun var lave, havde de liden eller ingen Indflydelse enten paa Rigets kirkelige eller borgerlige Stilling. Vel blev hun ved at høre Messe, hvad alt var de Skotske Calvinister en Vederstyggelighed, men hun lod for Resten dem raade, slaaes og forliges, som de lystede, og begge hendes smukke Gemaler, Henrik Darnley og Hepburn Bothwell, var fornemme Calvinistiske Adelsmænd, ja, netop den Sidste, som (1567) sprængde den Første i Luften, kunde beraabe sig paa saagodtsom hele Adelens Samtykke**). Kun at Bothwell, som en anden Macbeth, stræbde efter Kronen og gjorde Mine til at skaffe Maries spæde Søn med Henrik Darnley afveien, kun det gav Anledning til Oprøret (1567), hvorved Dronning Marie blev afsat og kastet i Fængsel, og hendes uægte Halvbroder, Jarlen af Murray, * *611 giort til Rigs-Forstander, medens Bothwell maatte pakke sig ud af Landet, og blev grebet under Norge som Sørøver, paa frisk Gierning, men slap, paa Adelskabets Vegne, med at døe i Stats-Fængsel*).