↩ Hvad Engeland i den tidligere Middelalder (600-1100) var for hele det Nordlige eller Gothiske Europa, det burde vistnok her forudsættes som bekiendt, men længe glemt maa dog tit opfriskes, før det igjen bliver Alle vitterligt, og derfor maa det ogsaa her gientages, at Anglerne var Middelalderens aandelige Nordlys, de store Mæglere mellem Christendommen og Nordens Hedenskab, mellem Middelhavets og Østersøens Folke-Kreds, og derved i det Hele mellem Oldtiden og Nyaarstiden**). Normannerne bragde det Altsammen i Forglemmelse og smigrede sig med, folkelig talt, at have udryddet Anglerne i Bund og Grund; men at det var * * 612 langtfra, har dog fem Aarhundreder godtgjort, thi allerede under Edvarderne i det Fjortende Aarhundrede dukkede Engelskheden kiendelig op med Wicklef og Chaucer, og banede sig i det Sextende, med Elisabeth, Veien til den Dronning-Stol paa Øen ogpaa Havet, hvorfra den i det Nittende ei blot fordunkler hele den Romanske Kreds, men straaler over hele Christenheden.