↩ Fem Aar (1567-72) varede den Spanske Aareladning under Alba hardtad uforstyrret, thi vel prøvede begge Prindserne af Nassau, som tog Flugten itide, deres Lykke med Tydske Leietropper, men den var Intet mod Albas, og selv da han tog Nederlænderne paa det ømme Sted, ved at indføre en meer end Mohrisk Alcavala, eller Tynge af fem til ti Procent paa alt »Kiøb og Salg,« havde de dog i det Hele kun Mod til at klynke**). Et Øieblik smigrede de sig vel med Haab om Fransk Understøttelse, men vaagnede i Bærtelsmesse-Natten med Gru af den søde Drøm; der reiste sig en Fæstning i Antwerpen til at holde Staden i Ave, flere Saadanne stod i Bygning, og den Nederlandske Frihed syndes uigienkaldelig forloren. At Tue liden vælter store Læs, fik man imidlertid ogsaa her * *628 Stadfæstelse paa, thi Hollandske Kapere, bemandede med Nederlandske Flygtninger, slumpede (1572) til at bemægtige sig Staden Briel ved Maas-Flodens Udløb, og det lykkedes deres Anfører, Grev Vilhelm Marck, med en Haandfuld Folk at forsvare sig der, hvor Vandet kunde trodse Spanske Ryttere*). Admiral Ruyters Fødeby, med den vigtige Havn ved Scheldes Munding, Vlissingen, lukkede nu selv sine Porte for Spanierne, Vilhelm af Nassau-Oranien indfandt sig i Norden, og før Aaret var omme, havde han hele Holland og Seeland, saanær som Amsterdam og Middelburg, til sin Tjeneste**).