↩ Philip, som selv engang hedd Konge i Engeland, havde naturligviis immer havt et ondt Øie til Dronning Elisabeth, som, langtfra at ville gifte sig med ham, tog Kiætternes Parti, baade hjemme og ude, og da hun, efter Vilhelm af Oraniens Død, aabenbar tog den Nederlandske Fristat under sine Vinger, kunde han ikke længer styre sin Harme, men udrustede en saakaldt »uovervindelig Flaade,« hvorpaa Hertugen af Parma skulde indskibe sig ved Dünkirken med Kiernen af sin Krigshær og indtage Engeland.