↩ Det var fra Lissabon, denne først umaadelig beundrede og siden umaadelig beleete Flaade paa haivandethundrede store Orlogsskibe løb ud (1558), og derved mindes vi om Portugals nemme Undertvingelse, hvormed Hertugen af Alba (1580) havde kronet sine Bedrifter, saa, for en Ordens Skyld maa det i Forbigaaende bemærkes, at Emanuel den Lykkeliges lige Linie var uddød med Sebastian, den unge Galning, der (1578) vilde slaaet sig til Ridder paa Mohrerne i Marokko, men * 631 forsvandt med den sidste Levning af Portugisisk Stridbarhed. Emanuels forældede Broder, Cardinal Henrik, kom derved sovende paa Thronen, og da han sov hen (1580), udnævnede Philip den Anden sig selv, som Emanuel den Lykkeliges Dattersøn, til hans eneste Arving, uden at det, enten i Lissabon eller Goa, fandt nogen Modsigelse, som er værd at nævne*).