↩ Naar man fra Høiderne, vi nu har besteget, overskuer det Syttende Aarhundrede, og seer Intet bevæge sig paa den store Skueplads uden Krigshære, som Rovdyr i store og smaa Flokke, hører Døden udraabt (udraabe) fra alle Prædikestole som Livets Maal, og seer Dødens Altere ryge fra alle Skoler: i Wittenberg, Leyden og Oxford saavelsom i Paris, Alcala og Ingolstadt; da føler man sig naturligviis beklemt og fristes til at vende det Ryggen, som en Ørk, hvor intet Levende kan bjerge sig og ei engang Uvætter finder Hvile; men naar vi betænke, at alt det Menneskelige, der nu enten fryder sig ved Livet eller strider dog for det, er kommet til os ogsaa giennem dette Aarhundrede, giennem disse Tyrkiske Krige, Braminske Kirker og Chinesiske Skoler, da følger det af sig selv, at Børnenes Øie maa ikke krympe sig ved at betragte den Skjærsild, Fædrene var nødt til at giennemgaae. Hvoraf den tunge Nødvendighed reiste sig, eller hvorfor selv de Stammer, der vandrede i Luthers Spor og kæmpede for at holde »Begravelsen« aaben, som Luther væltede Stenen fra, hvorfor de selv tilstoppede Mundingen med Latinske Grammatiker, Romer-Retter og Symbolske Bøger, det er vistnok svart at forstaae, men lader sig dog allerede temmelig godt forklare af den hardtad uindskrænket herskende Aandløshed og drengeagtige Selv-Klogskab, der, efter Omstændighederne, sagtens i Forstands-Tidens Begyndelse var uundgaaelige, og allenfalds er det Verdens-Historiens Opgave at vise os de Begivenheder, som, under Forsynets Styrelse, holdt Løbebanen aaben, og det er unægtelig den Tydske Trediveaars-Krig, den Hollandske Søfart og de Engelske Borger-Krige, saa, hvor lidet tiltrækkende end disse Ting i sig selv er, kræve de dog vor Opmærksomhed, som Hoved-Begivenheder paa Menneske-Livets Vei giennem »Ilden og Vandet.« I det Enkelte har Aanden vistnok mangen Gang ondt ved at tage Parti, hvor den synes udelukt paa begge Sider, men da Den dog aldrig kan være ligegyldig ved en Strid, hvorigiennem den har tilkæmpet sig Frihed og Oplysning, maa den dog i det Hele tage Protestantismens, Hollændernes og de urolige Engelskmænds 637 mænds Parti mod Jesuiter, Spanioler, Bairer og Stuarter.