↩ Giør vi nu et Besøg i denne kun slet berygtede Skole, der ved en passende Oplysning skulde redde »Kirken« og udrydde alle »Kjætterier,« da finde vi Indretningen med Opramsning, Overhøringer, Examens-Charakterer, Stilemageri og Alt hvad dertil hører, saa aandløst, ikke blot Byzantinsk men Chinesisk**), at hvis vore Latin-Skoler ei heri1 havde kappedes med den, ja, udentvivl taget den til Mønster, maatte vi være nær ved at briste af Latter, men da saaledes Indretningen var mesterlig i Tidens Smag, maae vi ganske alvorlig bemærke, at den kun var altfor hensigtsmæssig til at frembringe en grundfalsk Oplysning, hvorved kun et lille Bogorme-Laug i en stormægtig Tyrans Tjeneste kunde vinde, medens, ved en saadan Oplysnings afgiørende Seier, Menneske-Livet maatte gaaet tilgrunde. Naar Protestanterne lod dem høre, at de i deres Skole lagde mere Thomas Aqvinas korte Begreb (summa) end Bibelen til Grund, da kunde Jesuiterne vistnok svare, at de havde samme Ret, som Lutheraner og Calvinister, til selv at gjøre Symbolske Bøger, hvorefter Skrift-Klogskaben maatte læmpe sig, men Forskiellen var dog, at en Bibelsk Dogmatik fra det Sextende Aarhundrede, men ikke en Aristotelisk fra det Trettende, kunde skriftkloge Skolemestere i det Syttende gaae ærlig tilværks med at canonisere, og derfor maatte Jesuiterne besmykke sig med den Undskyldning, at de altid gav Kirken Ret, selv naar den for deres Øine gjorde »Hvidt * * * 639 til Sort«*). Hermed fordømde Jesuiter-Skolen sig selv, som ethvert Lys, der erklærer sig selv for Mørke igrunden, og lægger nu ovenikiøbet Skolen for Kulsvier-Troen af al Magt an paa at skærpe Opmærksomheden, drøfte og reengjøre Alt hvad den berører, da er den vitterlig falsk.