↩ At nu disse Skolemester-Nykker ogsaa hos Protestanterne var meget almindelige i det Syttende Aarhundrede, maa vistnok indrømmes, og de lade sig ingensteds forsvare, men hos Protestanterne, hvor man troede, at de døde Sprog var Nøgelen til Skriften, og Skrift-Klogskab Nøgelen til Himmerig, der kunde man dog ganske ærlig indbilde sig, at Latin-Skolen skulde beherske alle menneskelige Forhold, da derimod Jesuiterne, der fraskrev sig alle Embeder i Kirken, og Skole-Væsenet al Indflydelse paa Salighedens Sag, enten maatte være store Tosser, eller vente selv at høste Fordeel af en Oplysning, der i Kirken kun skulde tjene til at forsvare Mørket og i Skolen til at giøre deres Læremaade herskende over hele Verden.