↩ Ludvig den Trettende, som kun var et Barn, da hans Fader, Henrik den Fjerde, blev myrdet (1610), var alle sine Dage en meget uartig Dreng; men Cardinal Richelieu, som regjerede (1624-42), var en verdensklog Mand, som vidste at benytte Trediveaars-Krigen til at stække Vingerne paa det Østerrigske Huus, vidste fremdeles at benytte Stuarternes Svaghed og Anti-Calvinisme til at afvæbne Hugenotterne, og vidste endelig at benytte de letnemme Franskmænd til Alt hvad der kunde glimre i Europas Øine*). Hans Eftermand som Storvisir (1642-61), den Italienske Cardinal Mazarin, var vel kun i Dværgestil hans udtrykte Billede, og maatte fire for Cromwell, men han foreskrev dog baade Spanien og Tydskland Love, og under hans Formynderskab opvoxde Henrik den Fjerdes Sønnesøn, som under Navn af Ludvig den Store skulde beherske langt mere end Frankerig og forbause hele Verden.