Drachmann, Holger Uddrag fra Forskrevet (Danske Klassikere)

↩ De kom hjem henimod Midnat. De havde spist til Aften paa Klampenborg. Og de havde alle været sultne. Champagnen stod i Metalkøleren paa Bordet - Nattens dæmpede Skær brød sig i Metallet og i Glassene. Gerhard havde sunget nogle italienske Strofer. Annette havde fundet hans Stemme saa blød bevæget. Han havde i det hele taget et Anstrøg af Vemod - men det klædte ovenpaa al den Lystighed. Paa Udfarten havde hun villet købe enhver Villa - og hun havde omtrent besørget Underholdningen. Fru Funch var lidt adspredt; hun følte sig - som rimeligt - noget tilovers. Ved Aftensbordet kom atter Stemningen op. Champagnen hjalp. Aftnen var saa skøn, Natten saa lys, saa vinkende - dæmpet vinkende. Annette havde flere Gange Taarer i Øjnene. Fru Funch trykkede hendes Haand. Paa Hjemturen sad Annette halvt i Gerhards Arm. Han generede sig kendeligt for Fru Funch; han var utilfreds med Noget; - han syntes, at hans Frihed, ligesom et Meteor, gled forbi derude i Luften og knitrede sagte... han saa' Skyggens haanlige Smil, og lukkede Øjnene. Paa en Gang fo'r han sammen. En Charabanc med unge Damer og unge Herrer kom rullende forbi; de var lystige; Cigaretterne glødede. En af de unge Piger var paafaldende blond og bleg - som et Nattesyn gled hun forbi.