Drachmann, Holger Uddrag fra Forskrevet (Danske Klassikere)

Han havde ikke hørt, at nogen ringede paa Gadedøren og blev lukket op - ikke hørt Trin paa Trapperne. Nu fo'r han sammen ved en Banken paa Atelierdøren. Nørager traadte ind, svingende sin bløde Hat, hilsende ham med runde Bevægelser, højtløftede Ord: Et herligt Foraarsvejr! Tak for igaar, Henrik Gerhard! Vi véd det - vi véd det - den hele By hilser i Dem, gennem mig, en brav Mand, en modig Mand....!