Drachmann, Holger 1.I.5

1.I.5

50

Poesien (...) Menneske : jf. den traditionsrige forestilling (fra Platons dialoger Ion og Phaidros ) om digtevirksomheden som en irrationel, hellig besathed.

51

Rus : nybagt student, førsteårsstuderende. - renommeret : bekendt, berygtet. - Elysium : navnet på det lyse, paradisiske dødsrige i græsk mytologi; om Drachmanns model for etablissementet i romanen, se Efterskrift s.653. - in myfreedom, myfancy's (...) my madness's : (eng.) »i min frihed, min fantasis kabaret, hvor min ungdoms ånd sover begravet under min galskabs [ånd]«. Den Hamlet-lignende tirade er ikke et citat, i det mindste ikke et Shakespeare-citat, men vel Ulfs improvisation. Stavemåden 'burried' for 'buried' er Drachmanns. - hende gik det (...) gal : hentydning til den gale prins' kæreste Ophelia i Shakespeares Hamlet (ca. 1601). - Neofyt : nylig optagen.

52

Gesundheit (...) rosigen Licht : Skål, I herrer! »Længe leve Kongen! Lad glæde sig, hvo der ånder deroppe i det rosenrøde lys!« De to sidste sætninger er citat fra balladen »Der Taucher« (1797 , Dykkeren), str. 16, af Friedrich Schiller (1759-1805). - Hs. Højærværdighed : gejstlig af høj rang, fx biskop, jf. s.71, l.18. - Bor jeg paa det høje Fjæld : første 699 ord i sangen »Norges Herlighed« af Johan Nordahl Brun (1745-1816), trykt i dennes mindre Digte 1791. - Lord Byron : den britiske digter George Gordon Lord Byron (1788-1824), se Efterskrift s.657f. - Vi flænger vort Hjærte (...) Boghandler : Drachmanns kilde til udtalelsen er ikke identificeret. - Morituri te salut [ant]: (lat.) »de, der skal dø, hilser dig«, hilsen til romerkejseren Claudius if. dennes levnedsskildrer Suetonius (ca. 70 - ca.140).

53

Transatlantiker : Atlanterhavsdamper. - Næseklemme : lorgnet. - Kongerevue(s ): kongelig inspektion af hær el. flåde, med behørig kanonsalut. - Gige : violin. - Faust : se her og for flg. kommenteringsord om Goethes Faust , herunder Tragediens første Del (1808), i Efterskrift s.655f. - parerede : væddede.

54

O schoöner (...) fliesst : v.2291 (i scenen »Auerbachs Keller in Leipzig«) i Goethes Faust , 1.del; det er alle krogæsternes replik, idet de begynder at drikke den vin, Mephistopheles har fremtryllet: »Oh hvilken skøn kilde, der strømmer os i møde.« (Rosenhoffs overs.). - om vi ikke (...) paa Bjærget? : jf. Jesper Ridefogeds replik i Holbergs Erasmus Montanus (opf. ca. 1723, tr. 1731), da han er imponeret af sin bysfælle Per Degns (dårlige) latinkundskaber: »Jo, jo, Monsieur Montanus, vi har sommend ogsaa Folk her paa Bierget«, dvs. den landsby, hvor handlingen foregår (3.akt, 3.se.). - Uns ist (...) Säuen : v.2293f. (i scenen »Auerbachs Keller«) i Goethes Faust , 1.del; fællesreplik sunget af alle krogæsterne: »Åh, hvor har vi det dejligt, som kannibaler, der æder,/ som svin, der mæsker sig i solet!« (Rosenhoffs overs.). - Nur hütet (...) vergiesst : v.2292 (i scenen »Auerbachs Keller«) i Goethes Faust , 1.del; Mephistopheles' replik: »Pas bare på, at I ikke spilder noget!« (Rosenhoffs overs.). - have hemmelig Omgang med Musen : være digter i smug; muserne i græsk mytologi var gudinder for kunstarterne. - Broder i Apollo : digterbroder el. kunstnerkollega; Apollon er i græsk mytologi bl.a. gud for kunstnerne.

55

Pillespejle : høje spejle anbragt på el. ved vinduespille. - Gestalt : skikkelse. - Mephisto (...) Gretchen gleicht : v.4183f. og v.4187f. (i scenen »Walpurgisnacht«) i Goethes Faust , l.del; Fausts replik: »Mefisto, kan du se den blege, smukke pige derhenne,/ som står ganske alene og lidt for sig selv? (...) Jeg må indrømme, at jeg synes,/ hun ligner den søde Margarete.« (Rosenhoffs ovs.). - Das ist die Zauberei (...) Liebchen vor : v.4199f. (i scenen »Walpurgisnacht«) i Goethes Faust , 1.del; Mephistopheles' replik: »Det er jo netop trolddomskunsten, din godtroende tåbe,/ at sådan et fantom forekommer enhver at være hans elskede!« (Rosenhoffs overs.). - timbre : (fr.) klangfarve.

700

56

Apparition : fremtoning. - ville : nutidsform, se Efterskrift s.682f. - Diana(s ): den jomfruelige måne- ogjagtgudinde i romersk mytologi, svarende til Artemis i den græske. - Marsk Stigs Døtre : jf. folkevisen af dette navn (Danmarks gamle Folkeviser m . 146), der handler om de to forældreløse dotres landflygtighed, sorg og død.

57

Tornerose og Snewittiken (Snehvide): kvindelige eventyrfigurer fra brødrene Jacob og Wilhelm Grimms Kinder- und Hausmarchen (1812-15 og senere). - Sakuntala : heltinden i den oldindiske digter Kalidasas skuespil af sm. navn (antagelig 5. årh. e.Kr.); se også n.t. s.627 i Tillæg. - Pigen i Museskindspelsen : titelpersonen i »et jydsk Eventyr« i Chr. Molbech: Udvalgte Eventyr og Fortællinger (1843 og senere udgaver), i 1873 igen optegnet af Drachmanns korrespondent Evald Tang Kristensen (A. Aarne og S. Thompson: The Types of the Folk-Tale [ Motif Index ] (Helsinki 1928), 870). - Tegnebog : lommebog, notesbog. - Gretchen : jf. n.t.s.48 og Efterskrift s.656.

58

Sonet : digtform, der som her består af 4+4+3+3 linjer, hvoraf de sidste seks linjer holdes sammen af to rim; tilsvarende gælder ofte de første otte linjer, dog ikke her; til gengæld gentager rimene i Gerhards sonet dem i Ulfs.

59

Probiren (...) Kunst : (ty.) at forsøge er ingen kunst.