Drachmann, Holger Andet Bind

Andet Bind

Første Bog

2.I.1

289

nærsom : driftig.

390

kiggede dem »durk« : så tværs igennem dem.

391

Akkorden : overenskomsten, her betingelserne for tilbagebetaling af det besvegne beløb.

392

(-)ombæltede Valkyrie : valkyrie, egl. en af de kvindelige krigs- og dødsguddomme i nordisk mytologi, ofte afbildet som skjoldmøer; bæltet er en del af krigerdragten.

393

Listetæppe : kludetæppe. - Knigges Omgang : yndet, men forældet lærebog i social adfærd: Über den Umgang mit Menschen (1788, dansk overs. 1869) af Adolph von Knigge (1751-96). - Almanak(er ): kalender med oplysende og underholdende læsestof. - Fra Amerika : forfatteren, publicisten og redaktøren V.C.S. Topsøe: Fra Amerika (1872). - en om et Kirktaarn (...) bellmanske Vers : str. 2, v.7 i nr. 35 af Fredmans epistlar (1790) af C.M. Bellman (1740-95), se Efterskrift s.659. Det sidste ord i den citerede linje er i den svenske tekst »kvast«: bundt, kost. - plusset : med fede kinder. - Svoger (...) Svogeren : ikke nødvendigvis hustrus bror eller søsters mand, men dog en slægtskabsforbindelse via ægteskab. - en Skæppe over sit eget : jf. Matt., kap.5, v.15.

394

Paletot : let frakke.

2.I.2

395

Fusel : dårlig, ikke destilleret brændevin. - kølsprængte : dvs. at tagryggen ikke danner lige linje mellem gavlene. - van der Neer : Aest v.d. Neer (1603-77) hollandsk landskabsmaler.

396

Økonom( -): husholder, leder af husholdning ved sygehus, fængsel el.lign.

397

Karré (en ): (mil.) rektangulær fodfolkformation opstillet til forsvar med front til alle fire sider.

731

399

Fredmans Sanger : den efterfølgende tekst er nr. 35 af samlingen Fredmans epistlar , ikke Fredmans sanger. - Heine (...) Musset : se Efterskrift s.657. - Bröderna fara : Ep. 35, begyndelsen af str. 1. -krogen : kroen. - Htet grand : en smule. - stulta : vralter. - bulta : banker. - knogen : knoen. - ragla : tumler. - stopet : kruset, kanden. - Fader Mowitz : Ep. 35, slutn. af str. 1 .-slå i : (sv.) skænk op. -trogen : trofast, - jemt : bestandig.

2.I.3

400

Bolle : skål, bowle til punch. - Gendarmen : det halvmilitære gendarmkorps blev særlig synliggjort fra 1885 af Estrupregeringen.

401

Hønsefødder og (...) Svane : den populære efterdans til sanglegen »Der brænder en ild«, kendt i Danmark i hvert fald siden 1800-t. (se S. Tværmose og Thyregod: Danmarks Sanglege , 1931). - Rør : siv. - Invalidehotellet : spøgefuldt navnelån fra det historiske bygningskompleks i Paris, der tjente til husning af krigsinvalider. -Matthias Corvinus : magtfuld ungarsk konge (reg. fra 1458 til sin død 1490), der bl.a. erobrede Wien, men også som renæssancefyrste fremmede kunst og videnskab. - Mikkel Ravn : Hans Mikkelsen Ravn (lat.: Corvinus) 1610-63, dansk skolemand og præst, forfattede betydningsfulde skrifter om verslære og musik.

402

Vartpenge : efterløn; her måske spøgende om, at han forsørges af hustruen. - Visdommens Bog : betegnelsen dannet efter det populære, men ikke kanoniserede bibelske skrift. - Verstanden : (ty.) (har De) forstået? - kommt doch alles später : (ty.) (det) kommer jo alt sammen senere. - Heine(s ): i digtet »Der Abgekühlte«, nr. 9 af »Lazarus« i afdelingen »Lamentationen« i hans samling Romanzero (1851). - unjung und nicht ganz gesund : (ty.) ikke-ung og ikke helt rask. Citatet lidt frit, orig. har: nicht mehr [ikke længere] ganz gesund. - Frederikdensyvende Skæg : hageskæg som Fr. VIIs. - Kaliban : det ondskabsfulde, halvt dyriske væsen i Shakespeares eventyrkomedie Stormen (The Tempest , 1611, tr. 1623). Toldere : jf. fx Luk., kap.18, v.9-14 og Matt., kap.9, v.9-13.

403

Prospero : hovedperson i Stormen , en fordreven fyrste, der ved sine magiske evner holder Kaliban under kontrol. - storstilet : (i typografi) med stor skrift. - Hus-Postille : prædikensamling til husandagtsbrug.

404

passeret Linjen : egl. krydset ækvator; her: efter klimakteriet. - selv tre Snese (...) sætter : tjeneren Leporellos liste over hans herres erobringer, i en arie i 1. akt af Mozarts og da Fontes opera Don Giovanni 732 (Don Juan), 1787. - retirere sig selv : klare sig.

405

lave Vraa : beskedne hytte (poet.). - Skisma : splid, splittelse. - Kvindebevægelsen : Dansk Kvindesamfund, stiftet 1871, indtog under 1880-ernes sædelighedsfejde en ret puritansk holdning.

2.I.4

406

Bestik : orientering; egl. retningsbestemmelse i forhold til kompasset; dettes polretning har en større eller mindre misvisning. - Molest : ulempe, overlast. - mindeligt : gemytligt.

407

Fedteri : svineri.

408

Nr. 62 : af Fredmans epistlar. - Polonaise : dansemelodi i 3/4-takt. - Mowitz (...) i mund : Ep. 62, str. l, v.1-2. - tuggbuss : skrå. - valkar : ruller, vender. - unisont : enstemmigt. - Friskt (...) Lund : Ep. 62, str. 1, v. 10. - Gröna Lund : forlystelsespark i Stockholm.

409

»engelsk« Næse : betydningen af denne betegnelse for en fysiognomisk bestemmelse, der også findes andetsteds i Drachmanns skrifter, er ukendt for udg. og DSLs ordbogsmateriale.

410

you good for Nothing : (eng.) døgenigt, unyttig person. - nu er det s'gu (...) Røveren : ej identificeret. - berede : kirkeligt at give en døende den hellige nadver m.v. - Stemmen : melodistemmen.

412

Je suis pris (...) Valentin : drikkevisen er ikke identificeret af udg.; sml. n.t.s.75. (fr.) Jeg er betaget af en kvinde med blond hår og mælkehud; men hun gør også min sjæl så meget ondt, som hun lyster: Valentin! - Verse (...) plein : (fr.) Skænk, skænk, skænk, skænk, skænk os bredfuldt vin. Oh, oh, Valentin! Skænk os bredfuldt vin.

413

cru : (fr.)vinkvalitet, velvokset i bestemt vindistrikt.

414

Svanesang : sidste sang før døden. - udødelig (...) Grenaderer : den prøjsiske kong Frederik d. Store (Friedrich II, reg. 1740-86) gav i Torgau 3. nov. 1760 denne opsang til sine soldater: »Rackers, wollt Ihr denn ewig leben« (Møghunde, vil I da leve evigt). - Jam finis est : (lat.) det er allerede forbi. Lidt ændret citat fra Æneiden , l.sang, v.223, af den romerske digter Vergil (70-19 f.Kr.).

2.I.5

416

Grækerne : i slutningen af 1800-t. måtte den ældre opfattelse af grækerne som ligevægtige og harmoniske vige for en opfattelse, der fremhævede det voldsomme og passionerede: det 'dionysiske' mere end det 'apollinske'. - Odysseus (...) græder : fx i Odysseen 8. sang, 733 v.520-31. - Legeme (...) Aand : spiller vel på mundheldet om en sund sjæl i et sundt legeme, egl. et citat fra den romerske digter Juvenal (d. 128 e.Kr.), Satirae 10, v.356.

417

Solatium in tenebris : (lat.) trøst i skyggen. - Bums : den skotske digter Robert Burns (1759-96), se Efterskrift s.659. - Musset : den franske digter Alfred de Musset (1810-57), se Efterskrift s.657. - Byron : se Efterskrift s.657f. - Evald : digteren Johs. Ewald (1843-81). - Carl Bagger : dansk digter (1807-46). - Jeppe paa Bjærget : Holbergs komedie fra 1722 (tr. 1723). - hele Verden drikker : Jeppes monolog i I akt, sc.3. - Heine : den tyske digter Heinrich Heine (1797-1856) var af jødisk herkomst; se også Efterskrift s.658.

418

C'est (...) ridicule : (fr.) det er at falde i det latterlige. - sprænge Miner : måske: lave rav i den. - gaa paa Parti : gå ud sammen; spille. - taget Deres Parti : jf. Paludan-Müller: Adam Homo , 10. Sang, (1849), str.1. - Hoved i hendes (...) Lokker af : hentydning til historien om Samson og Dalila i GT, Dommerbogen kap. 16. - perdu : (fr.) fortabt.

422

agréments : (fr.) behageligheder. - Daarekiste : galeanstalt. - Psychen : se n.t.s.85 og Efterskrift s.660.

423

Guanahani('s ): de indfødtes navn på den o ved Amerika, hvor Columbus landede i 1492, og som han kaldte San Salvador.

2.I.6

426

sérieux : (fr.) højtidelig(t). - Kondition (en ): (tyendes) ansættelsesforhold.

428

Karton : skitse tegnet på groft papir, der overføres på lærredet til malerisk udarbejdelse.

429

sit venia verbo : (lat.) hvis dette udtryk går an; egl. citat af den romerske skribent Plinius d.y. (62-113): Epistolae , 5,6, 46. - skruer : klemmer, vrider, i skoledrengetortur. - Canaillen(s ): pøbelens, slynglernes; evt. ludernes?

430

Feu : spillepræmie for optræden ud over det pligtige antal aftener.

431

kan ikke derfor : kan ikke gøre for det.

2.I.7

433

Mais si : (fr.) omtrent: mon ikke. - Dæksbaad : mindre fartøj med dæk fra for til agter og én mast. - Brig : tomastet skib. - Rips-Raps : skrabsammen. - Aarestrups (...) ombord : slutlinjerne i str. l af V. Hugos »Chanson de Pirates« i saml. Les Orientales (1829) i Aarestrups overs. 734 »Sørøversang« i Saml.Skr . (1976), s. 174.

434

Hyrebasser : slyngelagtige fbrhyringsagenter. - Grog : sml. 1.3 i dette kap. - Fakultetet (s ): d.s.s. den højeste sagkundskabs. - opstaar i Uforkrænkelighed : 1. Kor., kap.15, v.42.

435

Tinsoldaten (...) Danserinde : i H.C. Andersens eventyr »Den standhaftige Tinsoldat« (1838). - Graasten : granitsten. - die süsse (...) Daseins : (ty.) tilværelsens søde vane.

436

Fred (...) Velbehagelighed : Luk., kap.2, v.14.

438

skriver I, Karle : replik af Vielgeschrey i Holbergs komedie Den Stundesløse (tr. 1731), 1.akt, sc.5 og oftere.

2.I.8

438

Zwitterkind : (ty.) hverken-eller; egl.: mellemting, hermafrodit-unge.

439

saare godt : jf. 1. Mos., kap.1, v.31. - Malière (...) Fruentimtnerskolen : hans komedie fra 1662 var for så vidt efter reglerne, men dog omstridt i starten, så M. fulgte den op med sketchen La Critique de l'École des Femmes (1663), hvor han lader den dogmatisk-akademiske Lycidas sige: »De, der kender deres Aristoteles og Horats, ser straks, kære frue, at denne komedie forsynder sig mod alle kunstens regler.« (se.4). - dine Synder tilgives : jf. fx Matt., kap.9, v.3. - grove Effekter : som drab på scenen el. Kong Lears udstukne øjne.

440

ville engang : sml. Efterskrift s.682f. - Anilinfarver : tjærefarver, gerne voldsomme kulører, men af begrænset holdbarhed. - Kæmpevise : folkevise. - Det var om en Midsommer Nat : begyndelsen af visen »Stolt Elselille« (Danmarks gamle Folkeviser 220). Sml. Efterskrift s.661 f.

441

Bederdands : middelalderlig dans, bejlerdans (folkeviseglose). - Svale(n ): balkon- el. loggialignende udbygning (folkeviseglose).

442

fra Holmblads Fabrik : dvs. som på spillekort. - ugenégen : utilbøjelig.

443

Tralværket : tremmeværket.

445

god Vilje for : kærlighed til.

2.I.9

446

Prise (...) Øjeblikket : se n.t.s.135. - Formue : formåen, magt. - er om en Hals : er i knibe, i livsfare.

448

stryg hende saa til Kagen : pisk hende bundet til skampælen. - Mestermanden(s ): bøddelen. - Nu ville : se Efterskrift s.682f.

735

2.I.10

450

frisch vom Fass : (ty.) frisk fra fad (som øl el. vin).

453

og oftere i det flg.: Saa ville vi : se Efterskrift s.682f.

454

fledført : stillet under omsorg el. afhængighed.

455

Brix(en ): narrestav, det typiske våben hos en nar el. harlekin, hans kendemærke. - vog : slog, dræbte.

Anden Bog

2.II.1

458

Employ : tjeneste, noget at udføre.

459

Justitsraad(en ): titel på person i 5. rangklasse, nr. l, el. 4. klasse, nr. 3, altså væsentlig under etats- endsige konferensråd på rangstigen, men måske Brynjulfsens daværende rang.

460

Søskendebørn : fætter og kusine.

461

lader sig hverken sige eller : bøjer sig hverken for formaninger el. advarsler.

463

tilfældigt Sjov : løst tilfældigt arbejde. - Jledførte sig : se n.t.I, s.454. - mild Stiftelse : filantropisk institution.

2.II.2

464

Allonge-Heroer : parykklædte helte. - Komedieskriveren blandt Universitetsprofessorer : dvs. Holberg. - rancune : (fr.) nag.

466

supponere : fremsætte den formodning. - Tirade : højtravende ordstrøm.

467

Shakspeare : bLa. med hans historiske dramer om engelske konger i middelalderen. - Øhlenschlæger : skrev også dramer med middelalderemner, bl.a. fra folkevise, som Axel og Valborg (1810). - ha-stemte : i patetisk stil, med tunge udråbsord (altså ikke komisk!). - en Karakterskuespiller : om modeller for ham og flere flg. nævnte kunstnere ved Det Kgl. Teater, se Efterskrift s.652f.

468

Tartuffe : Molières komedie fra 1660erne om en hyklerisk from person voldte den franske forfatter betydelig kirkelig chikane og ville måske også i 1880ernes København blive opfattet som antikirkelig. - in puris naturalibus : (lat.) splitternøgne; ganske ubesmykkede. - Dimission(s-Buk ): afsked.

736

2.II.3

471

Galleri : aflang sal, der er åben udadtil. - Rheden : opankringsfarvandet uden for havnen. - Tre Kroner : ø-fort i Øresund lige øst for Kobenhavn. - Kongedybet : farvandet ud for Kobenhavn, hvor søslaget med den engelske flåde 1801 fandt sted. - Batteriet Sixtus : kanonstillingen på nordspidsen af Nyholm. - Kanonaden : slaget på Rheden 2. april 1801. - indigoblaa : dybblå.

472

Dampbarkasse : dampdrevet mindre fartøj. - Principal(erne ): chef, arbejdsgiver. - Handelsbetjent (ene ): ekspedient. - Leben (...) lassen : (ty., mundheld) leve og lade leve. - Blokskibe : udrangerede orlogsskibe, der under slaget 1801 brugtes som flydende kanonstilling ved havneindløbet.

473

dem, der nu kunstigt (...) Faner : der sigtes til Højres agitation for et stærkt militær og for de omstridte bevillinger til Københavns befæstningssystem. - Værker : fæstningsværker. -Jan Steen : hollandsk maler (1626-79), bl.a. af værtshusscener. - Shakspeares Theater:S.s skuespillerkompagni var virksomt ved flere teatre med et bredt og blandet publikum. - Heiberg (...) Vaudeville : en af inspirationerne til J.L. Heibergs populære, men af flere førende teaterfolk misbilligede vaudeviller (på Det Kgl. Teater fra 1825) var franske syngestykker, som han så under sit ophold i Paris 1819-22. - Koupletter : se n.t.s.196. - Busketter : buskgrupper.

474

Mandarinvæsen : kompliceret og rangpræget bureaukrati. - Presseforfølgelser (...) den sidste Afskedigelse : Estrupstyret kunne også skride til afskedigelse af politisk åbenmundede embedsmænd, således i 1883 af gymnasielæreren Victorinus Pingel (1834-1919). 476 vor Forening : måske menes Dansk Kvindesamfund.

478

Fjerdingvej : en fjerdedel af en dansk mil, dvs. ca. 1,9 km. - Redaktor en chef : (fr.) chefredaktør.

2.II.4

479

subalterne : underordnede.

480

hele (...) »Strøg« : dagligsprogets betegnelse på gadelinjen fra Kgs. Nytorv til den nuv. Rådhusplads var knap i skriftlig brug før 1870erne. - et Torv : Højbro Plads, hvor der var blomstertorv. - Ruiner (...) Slot : Christiansborg Slot var brændt i 1884. - forfølge de Firbenede : med hunderegulativ 1885 og hundeafgift 1889. - Glacier : flertal af glacis (af fr.): skråning som værn foran fæstning. - Signet (er ): seglfigur (ofte 737 på en ring), der trykkes ind i lakken på dokument el. ved forsegling af breve.

481

sympathetisk : medfølende, deltagende. - Vaskov : varsko. - Guldalderidyl op imod fin de siecle : betegnelsen guldalder for Oehlenschlægers og Fr. Vis tidsalder var vistnok ny i romanens periode, sml. n.t.s.45; og udtrykket fin de siècle var splinternyt og af fransk herkomst ligesom den alternative og tydeligere betegnelse 'dekadence'. - en gammel Elsker : hentyder til Poul Martin Møllers digt »Den gamle Elsker« (»Og naar jeg nu bliver en gammel Mand«), publiceret 1819.

482

literære Fasangaard : her boede Oehlenschläger på sine ældre dage. - kaste(nde) paa Hovedet : slå fornærmet med nakken.

2.II.5

483

Kildekonen : solgte læskedrikke og slik.

2.II.6

489

Indskydelse : impuls, indre tilskyndelse uden bevidst beslutning, altså noget dybere end blot flyvetanke.

492

Jo galere, des bedre : udtrykket fra slutsangen i J.H. Wessel: Kierlighed uden Strømper (1772).

2.II.7

492

Kvæld-Ulv : navnet på Egil Skallagrímssons farfar i Egil Skallagrimssons saga .

2.II.8

493

hele Bredgade : dvs. det kobenhavnske bourgeoisi.

495

Den værste Død (...) ihjel af Gæs : if. ordsprog hos Moth. - Lampist : lampetænder.

496

Grillen fænger : person med fikse ideer, unyttige bekymringer osv. - la belle Annette (...) patrie : (fr.) den smukke Annette - den smukke kabaretvise. Ah! alt for fædrelandet! - Schäferhat : hyrdindehat. - bis : (lat.) anden gang; da capo. - et Extrakouplet : ekstranummer, én vise til.

738

2.II.9

500

Golkonda(s ): lokalitet i det centrale Indien, bekendt for rige diamantfund. - Dem Einen (...) Truhe : (ty.) Til den ene: perlen - til den anden: dragkisten (dvs. husholdningen?). Citatets proveniens ikke identificeret.

503

affundet sig : klaret sine forpligtelser, betalt.

2.II.11

505

Frokost : morgenmad. - Kinabark : kinin.

506

(Verdens)strike(r ): strejke. - Rubens : den flamske maler Peter Paul Rubens (1577-1649), i hvis righoldige produktion bl.a. billeder af yppige kvinder er kendt. - Jlanderske Æmner : billedverdenen i den flamske og nordfransk-nederlandske malerskole opfattet som udtryk for livsappetit og (småborgerlig) ubekymret livsglæde. - Nymfe : kvindelig, gerne erotisk attraktiv halvgud i græsk-romersk mytologi. - Bakkantinde : beruset ledsagerinde af vinguden Bacchus. - dégagée : (fr.) tvangløs. - Angostura : en bitter, der bl.a. bruges til at raffinere smagen af søde spirituosa.

508

Jordaens : den flamske maler Jacob Jordaens (1593-1678). -Jan Steen : (1626-79) og Frans Hals (ca. 1580-1666), hollandske malere. - lade Fiolen sørge : give pokker i alle bekymringer. - Fusel(ens ): dårlig brændevin.

509

Othello : i Shakespeares tragedie af sm. navn (ca. 1604, tr. 1622) dræber Othello i 5.akt, se.2 sin hustru Desdemona, som han med urette mener har været ham utro.

510

missede : messede (altså her parodisk). - Chapeau'er : (af fr.) beskyttere af dame. - je (...) à part : (fr.) jeg skal sove for mig selv. - Tu vas faire : (fr.) du skal.

2.II.12

511

Sorø Akademi : drengekostskole.

2.II.13

515

Tresse(hat ): bånd med sølvtråd.

739

2.II.14

517

Goldamme(n ): barnepige, der passer barnet uden at amme det.

518

hic et ubique : (lat.) her og hvorsomhelst. - Langhalm : jf. mundheldet: at tærske (opr.: for) langhalm; i den lidt ældre betydning: at udføre tungt og frugtesløst litterært (trælle)arbejde. - Kourtoisi : (af fr.) høflighed, belevenhed.

519

Nogle Linjer (...) Magten fra Læseren : måske fiktivt citat, ikke identificeret. - Imidlertid ville : se Efterskrift s.682f - sukke og bede : fx i Salm.Bog, kap.77, v.4 eller Mark., kap.7, v.34f. - Sceneinstruktør : se Efterskrift s.653 om modelforhold.

520

bon sens : (fr.) sund fornuft.

523

Hvergarn : simpelt vævet stof. - moderne Stykker : som Henrik Ibsens og nogle franske.

524

Vaudeville-Repertoiret : var en mindre, men fast ingrediens i Det Kgl. Teaters repertoire århundredet ud. - Impertinence : uforskammethed. - konvuhiviske : krampagtigt voldsomme. - to' sine Hænder : vaske sine hænder; erklære sig uskyldig el. uden delagtighed, jf. Matt., kap.27, v.24f.

2.II.15

525

Karaktérskuespilleren : se Efterskrift s.652f. - Komikeren : se Efterskrift s.652f.

526

Ingenuer : (af fr.) naive ungpigeroller. - Mit Muh und Noth : (ty.) med nød og næppe, med anstrengelse og knap nok. Citat fra Goethes ballade »Erlkönig« (1782). - Mamelukker : småpigebenklæder, kendt som kostume for pigeroller i vaudeviller m.v. - Haltefanden : om modelforhold, sml. Efterskrift s.653. Haltefanden er kendt som titelfiguren i den franske forf. Alain-René Lesages roman: Le Diable Boiteux (1707). - Debat : Georg Brandes havde 1871 angivet som kendetegn for moderne kvalitetslitteratur, at den satte problemer under debat, et synspunkt, der på ny gjordes gældende af Vald. Vedel i den programmatiske artikel »Moderne Digtning« i tidsskr. Ny Jord 1888.

527

Nolimetangere(-Mine ): (af lat.) rør-mig-ikke. - Lappen : småting. - endnu ville : se Efterskrift s.682f.

528

drakoniske : særdeles strenge. - Vinterkampagne : vinterfelttog.

529

Komparser : statister, medvirkende i stumme roller.

530

halvtredje : to en halv.

740

Tredie Bog

2.III.1

531

Elverhøj : J.L. Heibergs romantiske skuespil fra 1828, Det Kgl. Teaters evergreen også i 1800-t. - Ægide : værn, (beskyttende) ledelse. - tilhøjre (...) og Bukke : jf. Matt., kap.25, v.32-33. - Ulve i Faareklæder : jf. Matt., kap.7, v.15. - romersk Bad : varmluftsbad med efterfølgende vandbad.

532

Halsbind : hvidt klæde, der bindes i sløjfe under flippen, forgængeren til slips. - Forgyldningen (...) Svinelæ'ret bestaar : jf. de to kendte mundhed: »Forgyldning forgaaer, men Svinelæder bestaaer!« (således i H.C. Andersens eventyr »Det gamle Huus«, 1848) og »Forgyldningen er gaaet af Sankte Gertrud« (hos Peder Syv er det af Sankt Jorgen - i hvert tilfælde et helgenbillede).

533

Prosceniumsloge : loge helt fremme ved siden af forscenen. - Umiddelbart førend Spartanerne (...) Kofoeds Verdenshistorie : skolemanden H.A. Kofod (1777-1829) var forf. til en ned i århundredet meget anvendt lærebog i historie, der oplagdes i flere bearbejdelser. Citatet synes ikke at figurere i udgaven fra Drachmanns skoletid: Almindelig Verdenshistorie i Udtog. Ny Udg. omarbejdet af S.B.Thrige (1857), og er muligvis fiktivt. Det hentyder måske til det berømte slag ved Thermopylæ, hvor spartanerne under kong Leonidas søgte at standse den persiske angrebshær og blev hugget ned, da de ikke overgav sig.

2.III.3

539

Smørfustager : smørtønder. - Finlappersiden : ikke identificeret del af havnen, hvor der lossedes træ fra Finland.

540

Torvet : Kgs. Nytorv.

541

Nørreboulevard : nu Nørrevoldgade.

542

den Kigmand : brygger Carl Jacobsen (1842-1914) skænkede foruden den grundlæggende samling i Glyptoteket talrige statuer til København via legatet Albertina. - Jeanne d'Arc : den bekendte statue fra 1870 af Henri Chapu (1833-91) findes dels i Ørstedsparken i bronze (1882), dels på Glyptoteket (i en marmorkopi bestilt 1886).

543

Folkeløn : aflønning af tyende og arbejdere.

545

overflødige : hos Turgenev og de mange danske fortællende forfattere i hans følge betegner glosen en særlig karaktertype, der nok er oplyst 741 og ofte veltalende, men savner organisk forbindelse med fællesskabet.

2.III.4

545

Dagmar-Komplex : med et teater, ved hjørnet af den nuv. Rådhusplads og Jernbanegade, var ligesom det nærved liggende National opført i beg. af 1880erne af entreprenøren Hans Hansen som en del af det nye, fashionable forlystelseskvarter. - St. Pauli : forlystelseskvarter i Hamborg. - abandon: (fr .) skødesløshed, afslappethed. - bon-mot : (fr.) skæmtende, fikst anbragt udtryk.

546

Bugter : spørgsmål.

547

Tivoli-Carstensen : Georg Carstensen (1812-57) grundlagde Tivoli i 1843 og senere flere forlystelsesetablissementer. - Hospitaler : Vestre Hospital, åbnet 1886, var prostitutions-lazaret, beliggende i Tietgensgade (senere Rudolph Berghs Hospital).

548

Don Ottavio : i Mozarts og da Fontes opera Don Giovanni (1787) synger Ottavio Jeg sværger (...) Ære : til sin tilbedte Donna Anna, idet han lover at hævne hendes fader, som Don Juan har dræbt.

549

Methusalems Alder : if. 1. Mos., kap.5, v.27, blev Metusalem 969 år. - Jemsalems Skomager : den hvileløse Ahasverus, der if. legenden er dømt til at vandre omkring indtil Jesu genkomst.

550

Mod Skønhed (...) stræbt : citat fra Henrik Ibsens »Ballonbrev til en svensk dame« i hans Digte (1871).

552

vi faar (...) Udsæd : jf. Esajas, kap.5, v.10.

2.III.6

556

Pan var død : citat fra den sengræske skribent Plutark (ca. 48-122). - sitmlich-übemnnlich : (ty.) sanseligt-oversanseligt. - Ninvana : det store intet, den højeste forløsningstilstand if. buddhismen. - Gud er Kærligheden : en (for)drejning af Johs.' 1. Brev, kap.4, v.8 og 16.

557

Anathemer : (af gr.) forbandelser, udstødelses-erklæringer. - Synedriet : egl. det høje råd i Jerusalem.

558

Skærtorsdag(snatten ): se n.t.s.203. - Tromskirke : dvs. domkirken i Trondheim, if. folketroen samlingssted for hekse. - Bloksbjærg : i folketradition (og derfra i Goethes Faust , 1. del, scenen »Walpurgisnacht«) det sted i Harzen, hvor heksene forsamles valborgsaften, natten ml. 30. april og 1. maj; sml. J.M. Thiele: Danmarks Folkesagn , III 742 (1860), nr. 724. - gustne (...) Spiller : Djævelen, vel særlig i skikkelse af Mephistopheles i Goethes Faust. - mit Fangenskab : ligeledes et træk, der genkalder Goethes Faust , hvor Gretchen kommer i fængsel. - Da ville : se Efterskrift s.682f.

559

formelig kunne : se Efterskrift s.682f.

560

elsker (...) tusind Gange mere : jf. måske Shakespeares Hamlet (ca. 1601), 5.akt, sc.1, v.263.

561

Fürwahr (...) genoss : citat af Faustreplik i scenen »Walpurgisnacht« (v.4195 og 4197-98) i Goethes Faust , 1. del: »Sandelig, sådanne øjne har kun en død (...) Det er den favn, som Gretchen bød mig, / det er det dejlige legeme, som gav mig glæde.« (Rosenhoffs overs.).

2.III.7

565

Sverig-Norge : var 1814-1905 to stater samlet under den svenske konge.

566

De lever (...) Uskyldighedstilstanden : se n.t.s.164.

2.III.8

567

bæstisk : dyrisk. - epheu-kranste : den græsk vingud og hans følge har efeu (vedbend) blandt sine kendetegn.

568

Stammefader : stamfar, dvs. Adam. - Genier : (med hårdt g og tryk på første stavelse) af genius: romersk mandlig skytsånd.

569

Afrodites Bælte : den græske gudinde for kærlighed og skønhed bar et bælte, der i sig selv besad disse egenskaber. - Thyrsusstav : et Dionysisk kendemærke, stav med efeu eller vinløv omkring.

2.III.9

570

Gudernes Tungemaal : poesien, if. Platons dialog Ion (300-t. f.Kr.). - Dagbladsfeuilleton : enten fortsættelsesroman eller med den ældre betydning af føljeton: aviskronik. - Segment : afsnit.

571

Drift : hjord, kreaturflok. - Anatomi- og Kriminalromanen : ordet anatomi signalerer formodentlig i denne forbindelse det analytiske, optrevlende, måske også den detaljerede beskrivelse af bl.a. kropslige forhold. G. Brandes refererer i et essay om Flaubert, at man ud fra ældre poetiske idealer fandt, at franskmandens roman Madame Bovary »lignede mere Kirurgi, Anatomi« (Mennesker og Værker , 1883, s.419).

743

2.III.10

572

Skrab-Kassen : brokkassen, affaldsspanden. - snavs : sløj. - genegen : tilbøjelig. - ug : forkortelse for »udmærket godt«, højeste karakter på den daværende skala. - Pretiosa : (af lat.) kostbarheder, smykker.

573

Blækhorn(et ): blækhus.

574

Kanon-Kvinde : kvindelig aktivist i Højres forsvarsagitation; i 1884 havde en kvindekomité indsamlet penge til nogle fæstningskanoner, som overdroges til Chr. IX.

575

Præsterne (...) Hænder : se n.t.s.524. - Pyæmi(en ): infektion, metastase.
- Indsegl : autorisationsmærke. - Lapidarstil (en ): stenstil, kort og fyndig, som til indskrifter på mindesmærker o.lign.; her vel blot: stiv, gammeldags udtryksmåde.

576

den store Revolution (s ): den franske revolution 1789 ff. var skildret af en række forfattere og historikere i 1800-t. - da de unge (...) Friheden : den unge revolutionære republiks folkehære forsvarede med held Frankrig mod udenlandske styrkers angreb i 1790erne.

2.III.11

577

Vale et F ave : (lat.) farvel og vær mig/os gunstig. - De nye Valg : der var folketingsvalg i jan. 1887 og i jan. 1890. - les quatrefins de l'homme : (fr.) menneskets fire former for endeligt. Talemåden/citatet ikke identificeret. - intransigente : radikale, »fundamentalistiske«. - Evropæere og Danske : henholdsvis den radikale, til dels fritænkeriske, og den grundtvigianske fløj af Venstre, - forhandlende og uforsonlige : Venstre var delt i en fløj, der søgte forlig med Estrups Højre-regime, og en anden, der afviste at gå på kompromis. - Bænkevælling : rodsammen.
- Gendarmerne : se n.t.s.400.

578

Trepægleflaske : l pægl = 1/4 liter.

579

ikke vide (...) gøre : Jesusord under korsfæstelsen (med nutids flertalsformer, jf. Efterskrift s.682f), Luk., kap.23, v.34.

2.III.12

580

Dunstkredsen : atmosfæren. - Voldkvarteret : et af de nye kvarterer, der skød op uden for de sløjfede volde i den sidste tredjedel af 1800-t. på begge sider af Søerne; her synes det at være i nærheden af den nuv. Rådhusplads. - Kuglen paa Nikolajtaarn : en kugle på det høje tårn fungerede 1868-1909 som tidssignal.

744

581

Garibaldi : den ital. revolutionsfører Giuseppe Garibaldi (1807-82). - Frihedsstøtten : på nuv. Vesterbrogade rejst 1792-97 til minde om stavnsbåndets løsning, en af de store reformer i landbruget og personrettighederne sidst i 1700-t.

582

Traktater : religiøse oplysnings- og propagandaskrifter.

583

Skambud : groft underbud. - clairvoyante Tilstand : hvori man - evt. som et medium - skuer det ikke-forhåndenværende, fjerne el. fremtidige.

584

Romeos (...) my name : i II akt, se.2 (v.165), i Shakespeares tragedie Romeo and Juliet (ca. 1595, tr. 1597), siger Romeo de citerede ord, da Julie ved afskeden har udtalt hans, sin elskedes navn. - Toldere og Syndere : Matt., kap.9, v.10-14, og Luk., kap.18, v.9-14.

586

Volte(n ): drejning. - Kepi : militærkasket el. felthue. - Sluffe : bor; slæde.

587

Til Arbejde (...) Død : citat fra U.P. Overby og Chr. J. Rasmussen: »Socialisternes March« (1872).

588

Genferkors : Røde Kors-mærke.

589

Kanon-Kvinde : se n.t.s.574.

591

forfølge vort Sprog : som i det fra 1864 tysk-annekterede Sønderjylland. - Zweckessen : (af ty.) bespisning til gunst for et politisk el. tilsvarende formål. - ville synge : jf. Efterskrift s.682f.

593

sid (e ): lavtliggende.