Andet Bind
Første Bog
2.I.1
289
✂ nærsom : driftig.
390
✂ kiggede dem »durk« : så tværs igennem dem.
391
✂ Akkorden : overenskomsten, her betingelserne for tilbagebetaling af det besvegne beløb.
392
✂ (-)ombæltede Valkyrie : valkyrie, egl. en af de kvindelige krigs- og dødsguddomme i nordisk mytologi, ofte afbildet som skjoldmøer; bæltet er en del af krigerdragten.
393
✂ Listetæppe : kludetæppe. - Knigges Omgang : yndet, men forældet lærebog i social adfærd: Über den Umgang mit Menschen (1788, dansk overs. 1869) af Adolph von Knigge (1751-96). - Almanak(er ): kalender med oplysende og underholdende læsestof. - Fra Amerika : forfatteren, publicisten og redaktøren V.C.S. Topsøe: Fra Amerika (1872). - en om et Kirktaarn (...) bellmanske Vers : str. 2, v.7 i nr. 35 af Fredmans epistlar (1790) af C.M. Bellman (1740-95), se Efterskrift s.659. Det sidste ord i den citerede linje er i den svenske tekst »kvast«: bundt, kost. - plusset : med fede kinder. - Svoger (...) Svogeren : ikke nødvendigvis hustrus bror eller søsters mand, men dog en slægtskabsforbindelse via ægteskab. - en Skæppe over sit eget : jf. Matt., kap.5, v.15.
394
✂ Paletot : let frakke.
2.I.2
395
✂ Fusel : dårlig, ikke destilleret brændevin. - kølsprængte : dvs. at tagryggen ikke danner lige linje mellem gavlene. - van der Neer : Aest v.d. Neer (1603-77) hollandsk landskabsmaler.
396
✂ Økonom( -): husholder, leder af husholdning ved sygehus, fængsel el.lign.
397
✂ Karré (en ): (mil.) rektangulær fodfolkformation opstillet til forsvar med front til alle fire sider.
731399
✂ Fredmans Sanger : den efterfølgende tekst er nr. 35 af samlingen Fredmans epistlar , ikke Fredmans sanger. - Heine (...) Musset : se Efterskrift s.657. - Bröderna fara : Ep. 35, begyndelsen af str. 1. -krogen : kroen. - Htet grand : en smule. - stulta : vralter. - bulta : banker. - knogen : knoen. - ragla : tumler. - stopet : kruset, kanden. - Fader Mowitz : Ep. 35, slutn. af str. 1 .-slå i : (sv.) skænk op. -trogen : trofast, - jemt : bestandig.
2.I.3
400
✂ Bolle : skål, bowle til punch. - Gendarmen : det halvmilitære gendarmkorps blev særlig synliggjort fra 1885 af Estrupregeringen.
401
✂ Hønsefødder og (...) Svane : den populære efterdans til sanglegen »Der brænder en ild«, kendt i Danmark i hvert fald siden 1800-t. (se S. Tværmose og Thyregod: Danmarks Sanglege , 1931). - Rør : siv. - Invalidehotellet : spøgefuldt navnelån fra det historiske bygningskompleks i Paris, der tjente til husning af krigsinvalider. -Matthias Corvinus : magtfuld ungarsk konge (reg. fra 1458 til sin død 1490), der bl.a. erobrede Wien, men også som renæssancefyrste fremmede kunst og videnskab. - Mikkel Ravn : Hans Mikkelsen Ravn (lat.: Corvinus) 1610-63, dansk skolemand og præst, forfattede betydningsfulde skrifter om verslære og musik.
402
✂ Vartpenge : efterløn; her måske spøgende om, at han forsørges af hustruen. - Visdommens Bog : betegnelsen dannet efter det populære, men ikke kanoniserede bibelske skrift. - Verstanden : (ty.) (har De) forstået? - kommt doch alles später : (ty.) (det) kommer jo alt sammen senere. - Heine(s ): i digtet »Der Abgekühlte«, nr. 9 af »Lazarus« i afdelingen »Lamentationen« i hans samling Romanzero (1851). - unjung und nicht ganz gesund : (ty.) ikke-ung og ikke helt rask. Citatet lidt frit, orig. har: nicht mehr [ikke længere] ganz gesund. - Frederikdensyvende Skæg : hageskæg som Fr. VIIs. - Kaliban : det ondskabsfulde, halvt dyriske væsen i Shakespeares eventyrkomedie Stormen (The Tempest , 1611, tr. 1623). Toldere : jf. fx Luk., kap.18, v.9-14 og Matt., kap.9, v.9-13.
403
✂ Prospero : hovedperson i Stormen , en fordreven fyrste, der ved sine magiske evner holder Kaliban under kontrol. - storstilet : (i typografi) med stor skrift. - Hus-Postille : prædikensamling til husandagtsbrug.
404
✂ passeret Linjen : egl. krydset ækvator; her: efter klimakteriet. - selv tre Snese (...) sætter : tjeneren Leporellos liste over hans herres erobringer, i en arie i 1. akt af Mozarts og da Fontes opera Don Giovanni732 (Don Juan), 1787. - retirere sig selv : klare sig.
405
✂ lave Vraa : beskedne hytte (poet.). - Skisma : splid, splittelse. - Kvindebevægelsen : Dansk Kvindesamfund, stiftet 1871, indtog under 1880-ernes sædelighedsfejde en ret puritansk holdning.
2.I.4
406
✂ Bestik : orientering; egl. retningsbestemmelse i forhold til kompasset; dettes polretning har en større eller mindre misvisning. - Molest : ulempe, overlast. - mindeligt : gemytligt.
407
✂ Fedteri : svineri.
408
✂ Nr. 62 : af Fredmans epistlar. - Polonaise : dansemelodi i 3/4-takt. - Mowitz (...) i mund : Ep. 62, str. l, v.1-2. - tuggbuss : skrå. - valkar : ruller, vender. - unisont : enstemmigt. - Friskt (...) Lund : Ep. 62, str. 1, v. 10. - Gröna Lund : forlystelsespark i Stockholm.
409
✂ »engelsk« Næse : betydningen af denne betegnelse for en fysiognomisk bestemmelse, der også findes andetsteds i Drachmanns skrifter, er ukendt for udg. og DSLs ordbogsmateriale.
410
✂ you good for Nothing : (eng.) døgenigt, unyttig person. - nu er det s'gu (...) Røveren : ej identificeret. - berede : kirkeligt at give en døende den hellige nadver m.v. - Stemmen : melodistemmen.
412
✂ Je suis pris (...) Valentin : drikkevisen er ikke identificeret af udg.; sml. n.t.s.75. (fr.) Jeg er betaget af en kvinde med blond hår og mælkehud; men hun gør også min sjæl så meget ondt, som hun lyster: Valentin! - Verse (...) plein : (fr.) Skænk, skænk, skænk, skænk, skænk os bredfuldt vin. Oh, oh, Valentin! Skænk os bredfuldt vin.
413
✂ cru : (fr.)vinkvalitet, velvokset i bestemt vindistrikt.
414
✂ Svanesang : sidste sang før døden. - udødelig (...) Grenaderer : den prøjsiske kong Frederik d. Store (Friedrich II, reg. 1740-86) gav i Torgau 3. nov. 1760 denne opsang til sine soldater: »Rackers, wollt Ihr denn ewig leben« (Møghunde, vil I da leve evigt). - Jam finis est : (lat.) det er allerede forbi. Lidt ændret citat fra Æneiden , l.sang, v.223, af den romerske digter Vergil (70-19 f.Kr.).
2.I.5
416
✂ Grækerne : i slutningen af 1800-t. måtte den ældre opfattelse af grækerne som ligevægtige og harmoniske vige for en opfattelse, der fremhævede det voldsomme og passionerede: det 'dionysiske' mere end det 'apollinske'. - Odysseus (...) græder : fx i Odysseen 8. sang, 733 v.520-31. - Legeme (...) Aand : spiller vel på mundheldet om en sund sjæl i et sundt legeme, egl. et citat fra den romerske digter Juvenal (d. 128 e.Kr.), Satirae 10, v.356.
417
✂ Solatium in tenebris : (lat.) trøst i skyggen. - Bums : den skotske digter Robert Burns (1759-96), se Efterskrift s.659. - Musset : den franske digter Alfred de Musset (1810-57), se Efterskrift s.657. - Byron : se Efterskrift s.657f. - Evald : digteren Johs. Ewald (1843-81). - Carl Bagger : dansk digter (1807-46). - Jeppe paa Bjærget : Holbergs komedie fra 1722 (tr. 1723). - hele Verden drikker : Jeppes monolog i I akt, sc.3. - Heine : den tyske digter Heinrich Heine (1797-1856) var af jødisk herkomst; se også Efterskrift s.658.
418
✂ C'est (...) ridicule : (fr.) det er at falde i det latterlige. - sprænge Miner : måske: lave rav i den. - gaa paa Parti : gå ud sammen; spille. - taget Deres Parti : jf. Paludan-Müller: Adam Homo , 10. Sang, (1849), str.1. - Hoved i hendes (...) Lokker af : hentydning til historien om Samson og Dalila i GT, Dommerbogen kap. 16. - perdu : (fr.) fortabt.
422
✂ agréments : (fr.) behageligheder. - Daarekiste : galeanstalt. - Psychen : se n.t.s.85 og Efterskrift s.660.
423
✂ Guanahani('s ): de indfødtes navn på den o ved Amerika, hvor Columbus landede i 1492, og som han kaldte San Salvador.
2.I.6
426
✂ sérieux : (fr.) højtidelig(t). - Kondition (en ): (tyendes) ansættelsesforhold.
428
✂ Karton : skitse tegnet på groft papir, der overføres på lærredet til malerisk udarbejdelse.
429
✂ sit venia verbo : (lat.) hvis dette udtryk går an; egl. citat af den romerske skribent Plinius d.y. (62-113): Epistolae , 5,6, 46. - skruer : klemmer, vrider, i skoledrengetortur. - Canaillen(s ): pøbelens, slynglernes; evt. ludernes?
430
✂ Feu : spillepræmie for optræden ud over det pligtige antal aftener.
431
✂ kan ikke derfor : kan ikke gøre for det.
2.I.7
433
✂ Mais si : (fr.) omtrent: mon ikke. - Dæksbaad : mindre fartøj med dæk fra for til agter og én mast. - Brig : tomastet skib. - Rips-Raps : skrabsammen. - Aarestrups (...) ombord : slutlinjerne i str. l af V. Hugos »Chanson de Pirates« i saml. Les Orientales (1829) i Aarestrups overs. 734 »Sørøversang« i Saml.Skr . (1976), s. 174.
434
✂ Hyrebasser : slyngelagtige fbrhyringsagenter. - Grog : sml. 1.3 i dette kap. - Fakultetet (s ): d.s.s. den højeste sagkundskabs. - opstaar i Uforkrænkelighed : 1. Kor., kap.15, v.42.
435
✂ Tinsoldaten (...) Danserinde : i H.C. Andersens eventyr »Den standhaftige Tinsoldat« (1838). - Graasten : granitsten. - die süsse (...) Daseins : (ty.) tilværelsens søde vane.
436
✂ Fred (...) Velbehagelighed : Luk., kap.2, v.14.
438
✂ skriver I, Karle : replik af Vielgeschrey i Holbergs komedie Den Stundesløse (tr. 1731), 1.akt, sc.5 og oftere.
2.I.8
438
✂ Zwitterkind : (ty.) hverken-eller; egl.: mellemting, hermafrodit-unge.
439
✂ saare godt : jf. 1. Mos., kap.1, v.31. - Malière (...) Fruentimtnerskolen : hans komedie fra 1662 var for så vidt efter reglerne, men dog omstridt i starten, så M. fulgte den op med sketchen La Critique de l'École des Femmes (1663), hvor han lader den dogmatisk-akademiske Lycidas sige: »De, der kender deres Aristoteles og Horats, ser straks, kære frue, at denne komedie forsynder sig mod alle kunstens regler.« (se.4). - dine Synder tilgives : jf. fx Matt., kap.9, v.3. - grove Effekter : som drab på scenen el. Kong Lears udstukne øjne.
440
✂ ville engang : sml. Efterskrift s.682f. - Anilinfarver : tjærefarver, gerne voldsomme kulører, men af begrænset holdbarhed. - Kæmpevise : folkevise. - Det var om en Midsommer Nat : begyndelsen af visen »Stolt Elselille« (Danmarks gamle Folkeviser 220). Sml. Efterskrift s.661 f.
441
✂ Bederdands : middelalderlig dans, bejlerdans (folkeviseglose). - Svale(n ): balkon- el. loggialignende udbygning (folkeviseglose).
442
✂ fra Holmblads Fabrik : dvs. som på spillekort. - ugenégen : utilbøjelig.
443
✂ Tralværket : tremmeværket.
445
✂ god Vilje for : kærlighed til.
2.I.9
446
✂ Prise (...) Øjeblikket : se n.t.s.135. - Formue : formåen, magt. - er om en Hals : er i knibe, i livsfare.
448
✂ stryg hende saa til Kagen : pisk hende bundet til skampælen. - Mestermanden(s ): bøddelen. - Nu ville : se Efterskrift s.682f.
2.I.10
450
✂ frisch vom Fass : (ty.) frisk fra fad (som øl el. vin).
453
✂ og oftere i det flg.: Saa ville vi : se Efterskrift s.682f.
454
✂ fledført : stillet under omsorg el. afhængighed.
455
✂ Brix(en ): narrestav, det typiske våben hos en nar el. harlekin, hans kendemærke. - vog : slog, dræbte.
Anden Bog
2.II.1
458
✂ Employ : tjeneste, noget at udføre.
459
✂ Justitsraad(en ): titel på person i 5. rangklasse, nr. l, el. 4. klasse, nr. 3, altså væsentlig under etats- endsige konferensråd på rangstigen, men måske Brynjulfsens daværende rang.
460
✂ Søskendebørn : fætter og kusine.
461
✂ lader sig hverken sige eller : bøjer sig hverken for formaninger el. advarsler.
463
✂ tilfældigt Sjov : løst tilfældigt arbejde. - Jledførte sig : se n.t.I, s.454. - mild Stiftelse : filantropisk institution.
2.II.2
464
✂ Allonge-Heroer : parykklædte helte. - Komedieskriveren blandt Universitetsprofessorer : dvs. Holberg. - rancune : (fr.) nag.
466
✂ supponere : fremsætte den formodning. - Tirade : højtravende ordstrøm.
467
✂ Shakspeare : bLa. med hans historiske dramer om engelske konger i middelalderen. - Øhlenschlæger : skrev også dramer med middelalderemner, bl.a. fra folkevise, som Axel og Valborg (1810). - ha-stemte : i patetisk stil, med tunge udråbsord (altså ikke komisk!). - en Karakterskuespiller : om modeller for ham og flere flg. nævnte kunstnere ved Det Kgl. Teater, se Efterskrift s.652f.
468
✂ Tartuffe : Molières komedie fra 1660erne om en hyklerisk from person voldte den franske forfatter betydelig kirkelig chikane og ville måske også i 1880ernes København blive opfattet som antikirkelig. - in puris naturalibus : (lat.) splitternøgne; ganske ubesmykkede. - Dimission(s-Buk ): afsked.
2.II.3
471
✂ Galleri : aflang sal, der er åben udadtil. - Rheden : opankringsfarvandet uden for havnen. - Tre Kroner : ø-fort i Øresund lige øst for Kobenhavn. - Kongedybet : farvandet ud for Kobenhavn, hvor søslaget med den engelske flåde 1801 fandt sted. - Batteriet Sixtus : kanonstillingen på nordspidsen af Nyholm. - Kanonaden : slaget på Rheden 2. april 1801. - indigoblaa : dybblå.
472
✂ Dampbarkasse : dampdrevet mindre fartøj. - Principal(erne ): chef, arbejdsgiver. - Handelsbetjent (ene ): ekspedient. - Leben (...) lassen : (ty., mundheld) leve og lade leve. - Blokskibe : udrangerede orlogsskibe, der under slaget 1801 brugtes som flydende kanonstilling ved havneindløbet.
473
✂ dem, der nu kunstigt (...) Faner : der sigtes til Højres agitation for et stærkt militær og for de omstridte bevillinger til Københavns befæstningssystem. - Værker : fæstningsværker. -Jan Steen : hollandsk maler (1626-79), bl.a. af værtshusscener. - Shakspeares Theater:S.s skuespillerkompagni var virksomt ved flere teatre med et bredt og blandet publikum. - Heiberg (...) Vaudeville : en af inspirationerne til J.L. Heibergs populære, men af flere førende teaterfolk misbilligede vaudeviller (på Det Kgl. Teater fra 1825) var franske syngestykker, som han så under sit ophold i Paris 1819-22. - Koupletter : se n.t.s.196. - Busketter : buskgrupper.
474
✂ Mandarinvæsen : kompliceret og rangpræget bureaukrati. - Presseforfølgelser (...) den sidste Afskedigelse : Estrupstyret kunne også skride til afskedigelse af politisk åbenmundede embedsmænd, således i 1883 af gymnasielæreren Victorinus Pingel (1834-1919). 476 vor Forening : måske menes Dansk Kvindesamfund.
478
✂ Fjerdingvej : en fjerdedel af en dansk mil, dvs. ca. 1,9 km. - Redaktor en chef : (fr.) chefredaktør.
2.II.4
479
✂ subalterne : underordnede.
480
✂ hele (...) »Strøg« : dagligsprogets betegnelse på gadelinjen fra Kgs. Nytorv til den nuv. Rådhusplads var knap i skriftlig brug før 1870erne. - et Torv : Højbro Plads, hvor der var blomstertorv. - Ruiner (...) Slot : Christiansborg Slot var brændt i 1884. - forfølge de Firbenede : med hunderegulativ 1885 og hundeafgift 1889. - Glacier : flertal af glacis (af fr.): skråning som værn foran fæstning. - Signet (er ): seglfigur (ofte 737 på en ring), der trykkes ind i lakken på dokument el. ved forsegling af breve.
481
✂ sympathetisk : medfølende, deltagende. - Vaskov : varsko. - Guldalderidyl op imod fin de siecle : betegnelsen guldalder for Oehlenschlægers og Fr. Vis tidsalder var vistnok ny i romanens periode, sml. n.t.s.45; og udtrykket fin de siècle var splinternyt og af fransk herkomst ligesom den alternative og tydeligere betegnelse 'dekadence'. - en gammel Elsker : hentyder til Poul Martin Møllers digt »Den gamle Elsker« (»Og naar jeg nu bliver en gammel Mand«), publiceret 1819.
482
✂ literære Fasangaard : her boede Oehlenschläger på sine ældre dage. - kaste(nde) paa Hovedet : slå fornærmet med nakken.
2.II.6
489
✂ Indskydelse : impuls, indre tilskyndelse uden bevidst beslutning, altså noget dybere end blot flyvetanke.
492
✂ Jo galere, des bedre : udtrykket fra slutsangen i J.H. Wessel: Kierlighed uden Strømper (1772).
2.II.8
493
✂ hele Bredgade : dvs. det kobenhavnske bourgeoisi.
495
✂ Den værste Død (...) ihjel af Gæs : if. ordsprog hos Moth. - Lampist : lampetænder.
496
✂ Grillen fænger : person med fikse ideer, unyttige bekymringer osv. - la belle Annette (...) patrie : (fr.) den smukke Annette - den smukke kabaretvise. Ah! alt for fædrelandet! - Schäferhat : hyrdindehat. - bis : (lat.) anden gang; da capo. - et Extrakouplet : ekstranummer, én vise til.
2.II.9
500
✂ Golkonda(s ): lokalitet i det centrale Indien, bekendt for rige diamantfund. - Dem Einen (...) Truhe : (ty.) Til den ene: perlen - til den anden: dragkisten (dvs. husholdningen?). Citatets proveniens ikke identificeret.
503
✂ affundet sig : klaret sine forpligtelser, betalt.
2.II.11
505
✂ Frokost : morgenmad. - Kinabark : kinin.
506
✂ (Verdens)strike(r ): strejke. - Rubens : den flamske maler Peter Paul Rubens (1577-1649), i hvis righoldige produktion bl.a. billeder af yppige kvinder er kendt. - Jlanderske Æmner : billedverdenen i den flamske og nordfransk-nederlandske malerskole opfattet som udtryk for livsappetit og (småborgerlig) ubekymret livsglæde. - Nymfe : kvindelig, gerne erotisk attraktiv halvgud i græsk-romersk mytologi. - Bakkantinde : beruset ledsagerinde af vinguden Bacchus. - dégagée : (fr.) tvangløs. - Angostura : en bitter, der bl.a. bruges til at raffinere smagen af søde spirituosa.
508
✂ Jordaens : den flamske maler Jacob Jordaens (1593-1678). -Jan Steen : (1626-79) og Frans Hals (ca. 1580-1666), hollandske malere. - lade Fiolen sørge : give pokker i alle bekymringer. - Fusel(ens ): dårlig brændevin.
509
✂ Othello : i Shakespeares tragedie af sm. navn (ca. 1604, tr. 1622) dræber Othello i 5.akt, se.2 sin hustru Desdemona, som han med urette mener har været ham utro.
510
✂ missede : messede (altså her parodisk). - Chapeau'er : (af fr.) beskyttere af dame. - je (...) à part : (fr.) jeg skal sove for mig selv. - Tu vas faire : (fr.) du skal.
2.II.14
517
✂ Goldamme(n ): barnepige, der passer barnet uden at amme det.
518
✂ hic et ubique : (lat.) her og hvorsomhelst. - Langhalm : jf. mundheldet: at tærske (opr.: for) langhalm; i den lidt ældre betydning: at udføre tungt og frugtesløst litterært (trælle)arbejde. - Kourtoisi : (af fr.) høflighed, belevenhed.
519
✂ Nogle Linjer (...) Magten fra Læseren : måske fiktivt citat, ikke identificeret. - Imidlertid ville : se Efterskrift s.682f - sukke og bede : fx i Salm.Bog, kap.77, v.4 eller Mark., kap.7, v.34f. - Sceneinstruktør : se Efterskrift s.653 om modelforhold.
520
✂ bon sens : (fr.) sund fornuft.
523
✂ Hvergarn : simpelt vævet stof. - moderne Stykker : som Henrik Ibsens og nogle franske.
524
✂ Vaudeville-Repertoiret : var en mindre, men fast ingrediens i Det Kgl. Teaters repertoire århundredet ud. - Impertinence : uforskammethed. - konvuhiviske : krampagtigt voldsomme. - to' sine Hænder : vaske sine hænder; erklære sig uskyldig el. uden delagtighed, jf. Matt., kap.27, v.24f.
2.II.15
525
✂ Karaktérskuespilleren : se Efterskrift s.652f. - Komikeren : se Efterskrift s.652f.
526
✂ Ingenuer : (af fr.) naive ungpigeroller. - Mit Muh und Noth : (ty.) med nød og næppe, med anstrengelse og knap nok. Citat fra Goethes ballade »Erlkönig« (1782). - Mamelukker : småpigebenklæder, kendt som kostume for pigeroller i vaudeviller m.v. - Haltefanden : om modelforhold, sml. Efterskrift s.653. Haltefanden er kendt som titelfiguren i den franske forf. Alain-René Lesages roman: Le Diable Boiteux (1707). - Debat : Georg Brandes havde 1871 angivet som kendetegn for moderne kvalitetslitteratur, at den satte problemer under debat, et synspunkt, der på ny gjordes gældende af Vald. Vedel i den programmatiske artikel »Moderne Digtning« i tidsskr. Ny Jord 1888.
527
✂ Nolimetangere(-Mine ): (af lat.) rør-mig-ikke. - Lappen : småting. - endnu ville : se Efterskrift s.682f.
528
✂ drakoniske : særdeles strenge. - Vinterkampagne : vinterfelttog.
529
✂ Komparser : statister, medvirkende i stumme roller.
530
✂ halvtredje : to en halv.
Tredie Bog
2.III.1
531
✂ Elverhøj : J.L. Heibergs romantiske skuespil fra 1828, Det Kgl. Teaters evergreen også i 1800-t. - Ægide : værn, (beskyttende) ledelse. - tilhøjre (...) og Bukke : jf. Matt., kap.25, v.32-33. - Ulve i Faareklæder : jf. Matt., kap.7, v.15. - romersk Bad : varmluftsbad med efterfølgende vandbad.
532
✂ Halsbind : hvidt klæde, der bindes i sløjfe under flippen, forgængeren til slips. - Forgyldningen (...) Svinelæ'ret bestaar : jf. de to kendte mundhed: »Forgyldning forgaaer, men Svinelæder bestaaer!« (således i H.C. Andersens eventyr »Det gamle Huus«, 1848) og »Forgyldningen er gaaet af Sankte Gertrud« (hos Peder Syv er det af Sankt Jorgen - i hvert tilfælde et helgenbillede).
533
✂ Prosceniumsloge : loge helt fremme ved siden af forscenen. - Umiddelbart førend Spartanerne (...) Kofoeds Verdenshistorie : skolemanden H.A. Kofod (1777-1829) var forf. til en ned i århundredet meget anvendt lærebog i historie, der oplagdes i flere bearbejdelser. Citatet synes ikke at figurere i udgaven fra Drachmanns skoletid: Almindelig Verdenshistorie i Udtog. Ny Udg. omarbejdet af S.B.Thrige (1857), og er muligvis fiktivt. Det hentyder måske til det berømte slag ved Thermopylæ, hvor spartanerne under kong Leonidas søgte at standse den persiske angrebshær og blev hugget ned, da de ikke overgav sig.
2.III.3
539
✂ Smørfustager : smørtønder. - Finlappersiden : ikke identificeret del af havnen, hvor der lossedes træ fra Finland.
540
✂ Torvet : Kgs. Nytorv.
541
✂ Nørreboulevard : nu Nørrevoldgade.
542
✂ den Kigmand : brygger Carl Jacobsen (1842-1914) skænkede foruden den grundlæggende samling i Glyptoteket talrige statuer til København via legatet Albertina. - Jeanne d'Arc : den bekendte statue fra 1870 af Henri Chapu (1833-91) findes dels i Ørstedsparken i bronze (1882), dels på Glyptoteket (i en marmorkopi bestilt 1886).
543
✂ Folkeløn : aflønning af tyende og arbejdere.
545
✂ overflødige : hos Turgenev og de mange danske fortællende forfattere i hans følge betegner glosen en særlig karaktertype, der nok er oplyst 741 og ofte veltalende, men savner organisk forbindelse med fællesskabet.
2.III.4
545
✂ Dagmar-Komplex : med et teater, ved hjørnet af den nuv. Rådhusplads og Jernbanegade, var ligesom det nærved liggende National opført i beg. af 1880erne af entreprenøren Hans Hansen som en del af det nye, fashionable forlystelseskvarter. - St. Pauli : forlystelseskvarter i Hamborg. - abandon: (fr .) skødesløshed, afslappethed. - bon-mot : (fr.) skæmtende, fikst anbragt udtryk.
546
✂ Bugter : spørgsmål.
547
✂ Tivoli-Carstensen : Georg Carstensen (1812-57) grundlagde Tivoli i 1843 og senere flere forlystelsesetablissementer. - Hospitaler : Vestre Hospital, åbnet 1886, var prostitutions-lazaret, beliggende i Tietgensgade (senere Rudolph Berghs Hospital).
548
✂ DonOttavio : i Mozarts og da Fontes opera Don Giovanni (1787) synger Ottavio Jegsværger (...) Ære : til sin tilbedte Donna Anna, idet han lover at hævne hendes fader, som Don Juan har dræbt.
549
✂ Methusalems Alder : if. 1. Mos., kap.5, v.27, blev Metusalem 969 år. - Jemsalems Skomager : den hvileløse Ahasverus, der if. legenden er dømt til at vandre omkring indtil Jesu genkomst.
550
✂ Mod Skønhed (...) stræbt : citat fra Henrik Ibsens »Ballonbrev til en svensk dame« i hans Digte (1871).
552
✂ vi faar (...) Udsæd : jf. Esajas, kap.5, v.10.
2.III.6
556
✂ Pan var død : citat fra den sengræske skribent Plutark (ca. 48-122). - sitmlich-übemnnlich : (ty.) sanseligt-oversanseligt. - Ninvana : det store intet, den højeste forløsningstilstand if. buddhismen. - Gud er Kærligheden : en (for)drejning af Johs.' 1. Brev, kap.4, v.8 og 16.
557
✂ Anathemer : (af gr.) forbandelser, udstødelses-erklæringer. - Synedriet : egl. det høje råd i Jerusalem.
558
✂ Skærtorsdag(snatten ): se n.t.s.203. - Tromskirke : dvs. domkirken i Trondheim, if. folketroen samlingssted for hekse. - Bloksbjærg : i folketradition (og derfra i Goethes Faust , 1. del, scenen »Walpurgisnacht«) det sted i Harzen, hvor heksene forsamles valborgsaften, natten ml. 30. april og 1. maj; sml. J.M. Thiele: Danmarks Folkesagn , III 742 (1860), nr. 724. - gustne (...) Spiller : Djævelen, vel særlig i skikkelse af Mephistopheles i Goethes Faust. - mit Fangenskab : ligeledes et træk, der genkalder Goethes Faust , hvor Gretchen kommer i fængsel. - Da ville : se Efterskrift s.682f.
559
✂ formelig kunne : se Efterskrift s.682f.
560
✂ elsker (...) tusind Gange mere : jf. måske Shakespeares Hamlet (ca. 1601), 5.akt, sc.1, v.263.
561
✂ Fürwahr (...) genoss : citat af Faustreplik i scenen »Walpurgisnacht« (v.4195 og 4197-98) i Goethes Faust , 1. del: »Sandelig, sådanne øjne har kun en død (...) Det er den favn, som Gretchen bød mig, / det er det dejlige legeme, som gav mig glæde.« (Rosenhoffs overs.).
2.III.7
565
✂ Sverig-Norge : var 1814-1905 to stater samlet under den svenske konge.
566
✂ De lever (...) Uskyldighedstilstanden : se n.t.s.164.
2.III.8
567
✂ bæstisk : dyrisk. - epheu-kranste : den græsk vingud og hans følge har efeu (vedbend) blandt sine kendetegn.
568
✂ Stammefader : stamfar, dvs. Adam. - Genier : (med hårdt g og tryk på første stavelse) af genius: romersk mandlig skytsånd.
569
✂ Afrodites Bælte : den græske gudinde for kærlighed og skønhed bar et bælte, der i sig selv besad disse egenskaber. - Thyrsusstav : et Dionysisk kendemærke, stav med efeu eller vinløv omkring.
2.III.9
570
✂ Gudernes Tungemaal : poesien, if. Platons dialog Ion (300-t. f.Kr.). - Dagbladsfeuilleton : enten fortsættelsesroman eller med den ældre betydning af føljeton: aviskronik. - Segment : afsnit.
571
✂ Drift : hjord, kreaturflok. - Anatomi- og Kriminalromanen : ordet anatomi signalerer formodentlig i denne forbindelse det analytiske, optrevlende, måske også den detaljerede beskrivelse af bl.a. kropslige forhold. G. Brandes refererer i et essay om Flaubert, at man ud fra ældre poetiske idealer fandt, at franskmandens roman Madame Bovary »lignede mere Kirurgi, Anatomi« (Mennesker og Værker , 1883, s.419).
2.III.10
572
✂ Skrab-Kassen : brokkassen, affaldsspanden. - snavs : sløj. - genegen : tilbøjelig. - ug : forkortelse for »udmærket godt«, højeste karakter på den daværende skala. - Pretiosa : (af lat.) kostbarheder, smykker.
573
✂ Blækhorn(et ): blækhus.
574
✂ Kanon-Kvinde : kvindelig aktivist i Højres forsvarsagitation; i 1884 havde en kvindekomité indsamlet penge til nogle fæstningskanoner, som overdroges til Chr. IX.
575
✂
Præsterne (...) Hænder
: se n.t.s.524. -
Pyæmi(en
): infektion, metastase.
-
Indsegl
: autorisationsmærke. -
Lapidarstil (en
): stenstil, kort og fyndig, som til indskrifter på mindesmærker o.lign.; her vel blot: stiv, gammeldags udtryksmåde.
576
✂ den store Revolution (s ): den franske revolution 1789 ff. var skildret af en række forfattere og historikere i 1800-t. - da de unge (...) Friheden : den unge revolutionære republiks folkehære forsvarede med held Frankrig mod udenlandske styrkers angreb i 1790erne.
2.III.11
577
✂
Vale et F ave
: (lat.) farvel og vær mig/os gunstig. -
De nye Valg
: der var folketingsvalg i jan. 1887 og i jan. 1890. -
les quatrefins de l'homme
: (fr.) menneskets fire former for endeligt. Talemåden/citatet ikke identificeret.
- intransigente
: radikale, »fundamentalistiske«.
- Evropæere og Danske
: henholdsvis den radikale, til dels fritænkeriske, og den grundtvigianske fløj af Venstre, -
forhandlende og uforsonlige
: Venstre var delt i en fløj, der søgte forlig med Estrups Højre-regime, og en anden, der afviste at gå på kompromis. -
Bænkevælling
: rodsammen.
-
Gendarmerne
: se n.t.s.400.
578
✂ Trepægleflaske : l pægl = 1/4 liter.
579
✂ ikke vide (...) gøre : Jesusord under korsfæstelsen (med nutids flertalsformer, jf. Efterskrift s.682f), Luk., kap.23, v.34.
2.III.12
580
✂ Dunstkredsen : atmosfæren. - Voldkvarteret : et af de nye kvarterer, der skød op uden for de sløjfede volde i den sidste tredjedel af 1800-t. på begge sider af Søerne; her synes det at være i nærheden af den nuv. Rådhusplads. - Kuglen paa Nikolajtaarn : en kugle på det høje tårn fungerede 1868-1909 som tidssignal.
744581
✂ Garibaldi : den ital. revolutionsfører Giuseppe Garibaldi (1807-82). - Frihedsstøtten : på nuv. Vesterbrogade rejst 1792-97 til minde om stavnsbåndets løsning, en af de store reformer i landbruget og personrettighederne sidst i 1700-t.
582
✂ Traktater : religiøse oplysnings- og propagandaskrifter.
583
✂ Skambud : groft underbud. - clairvoyante Tilstand : hvori man - evt. som et medium - skuer det ikke-forhåndenværende, fjerne el. fremtidige.
584
✂ Romeos (...) my name : i II akt, se.2 (v.165), i Shakespeares tragedie Romeo and Juliet (ca. 1595, tr. 1597), siger Romeo de citerede ord, da Julie ved afskeden har udtalt hans, sin elskedes navn. - Toldere og Syndere : Matt., kap.9, v.10-14, og Luk., kap.18, v.9-14.
586
✂ Volte(n ): drejning. - Kepi : militærkasket el. felthue. - Sluffe : bor; slæde.
587
✂ Til Arbejde (...) Død : citat fra U.P. Overby og Chr. J. Rasmussen: »Socialisternes March« (1872).
588
✂ Genferkors : Røde Kors-mærke.
589
✂ Kanon-Kvinde : se n.t.s.574.
591
✂ forfølge vort Sprog : som i det fra 1864 tysk-annekterede Sønderjylland. - Zweckessen : (af ty.) bespisning til gunst for et politisk el. tilsvarende formål. - ville synge : jf. Efterskrift s.682f.
593
✂ sid (e ): lavtliggende.