Charles Baudelaire: Bøn
✂ M
✂ Udk., bl., jan. 1889, i familiens eje
✂ V
✂ Under oversættelsen er skrevet følgende betragtning: (Thi det var Ulykken ved det gamle Paradis, at Kundskabens Træ var forbudt, at Lykken krævede Tro paa noget udenfor og faldt sammen ved Kundskaben til det, som er virkeligt. Det nye Paradis kan kun bygges, naar vi har fundet den fælles Formel for Kundskab (Viden) og Lykke (Tro) - det brede Grundlag, der omfatter Baudelaires Pestsmitte og dog Livets Sundhed (Livets Træ) - da Mennesket véd, at Synden ligger for Døren, og det dog ikke er et Mundsvejr af en pjanket Deklamator disse Ord: "Men du skal herske over den!" [1. Mos. 1,28]. Naar Lysbringeren [se note DV IV 210], Mefisto, den alt indtrængende, uborttielige Sandhedens Aand en Dag bygger en ny Verden, som henter Luning og Skygge fra Kundskabens Træ, var det vel værd at være hos ham. (Dette er< 185 Baudelaires mest moderne Tanke)). Jf. den samlede efterskrift i bd. IX
✂ K
✂ Originalens titel: Prière, B.: OEuvres complètes par Claude Pichois bd. I (1975) p. 125