↩ — — Men det var slet ikke herpaa, han vilde tænke. Tværtimod, han vilde forestille sig disse brave og trofaste Menneskers Begejstring over den vundne Sejr, hvormed de havde slaaet Baronen trods de Husmandslæs, han havde kørt ind om Morgenen. Denne Valgdag og Møderne iforvejen var for dem Livets retegentligste Fester. Hvad Fornøjelser havde de vel Aaret rundt, naar rent legemlige Tilfredsstillelser undtoges? Hvad smukt havde de at se paa? Hjemmet var tarveligt, forædlede hverken Sind eller Sans, og der var ingen store offentlige Haller med Billedstøtter og Malerier, ingen Teatre med nationalopdragende Skuespil, som kunde vække deres Aand af Aarhundreders Trældomssløvhed. Men én Tanke havde de lært at tænke: Tanken om deres Frihed og Grundlovsret.