↩ Det ærede Medlem for Ringkjøbing sjætte havde ubehageligt mærket dette Aftenen forud, da han forberedte sig til Talen. Ordførerens Udtryk og Vendinger hang endnu i hans Øren. Han skjulte ikke for sig selv, at han umuligt kunde gøre det saa godt. Alligevel maatte der jævnsides med denne detaillerede parlamentariske Kritik være Plads for et simpelt og kraftigt Vidnesbyrd, en Mands alvorlige og vægtige Protest mod Ministeriets Voldsfærd. Der var Ord, som Folket ønskede at høre sagt, fordi Ordene svarede til de med Møje tilbagetrængte Følelser, og man ventede netop et saadant Vidnesbyrd af ham, der var sat ind i Tinget ved en af Landets radikaleste Venstrekredse.