↩ Hans Røst var jo stærk, og han havde let ved at finde Ord. Det var mærkeligt, om han ingen Virkning skulde gøre. Han tvivlede ikke paa, at han skulde slaa til Lyd. Tinget vilde høre paa ham i aandeløs Tavshed, og den næste Dag vilde alle Bladene være fulde af hans Tale. Naturligvis vilde man angribe ham — men selv de uforsonligste Modstandere vilde dog indrømme, at hans Ord havde gjort Indtryk og vidnede om en stærk Følelse. Saadanne Folk maa opflamme Menigmands Gemytter, vilde de skrive, og man kan ikke nægte dem en relativ Ret. Var hele Oppositionen sammensat af saa sandhedskærlige og fædrelandssindede Mænd, vilde Modstanden ganske sikkert blive mindre, o. s. v., o. s. v.