↩ Og medens han saadan fantaserede sig ind i Fremtiden og lod sine Tanker flyve saa højt de blot vilde, glemte han næsten at udarbejde Talen. Han tænkte ogsaa et Øjeblik paa slet ikke at forberede sig og trøstig stole paa, at hans medfødte Ævne og sikkert indtræffende Inspiration vilde 4slaa fuldkommen til. Men han opgav dog igen dette. Han kunde muligvis være mindre vel oplagt og desuden vilde han næppe undgaa en vis Benavelse ved denne Debut. Naar han her paa sit Værelse forestillede sig det Øjeblik, hvor Formanden gav »det ærede Medlem for Ringkjøbing sjætte« Ordet, mærkede han allerede ligesom en vis Slattenhed i Benene.