↩ — Han fyrede Slutningsbuketten af. Det hjalp ikke. Han følte selv, at han anbragte de pragtfulde Lignelser uden Overbevisning. Og han skottede ned til sine to bedste Tilhørere. I Oldingens hvide Ansigt rørte sig ikke en Muskel, Øjnene var lukkede, kun om Munden var et gnavent Træk; Skolelæreren var faldet helt sammen, Hovedet ludede ind mod Brystet. Baade den gamle frisindede Nationalliberalisme og den demokratiske Bonderejsning syntes at blunde.