↩ Det var en sommerlig Oktoberdag, og Spisestuens Vinduer stod aabne mod Gaarden, der sendte en bedøvende Stank ind i Værelset. Der boede en Brændevinsbrænder i Kælderen og han holdt en Kule midt i den usle Bid af en Gaardsplads. Kulen var lukket med et Trælaag, men stank som et helt gødet Agerland. Det nyttede 16ikke, at Beboerne klagede, thi Brændevinsmanden ejede Gaarden og besad Egenskaber, som bragte ham paa en god Fod med Gadens Politibetjente.