↩ Men her kom han galt afsted. For hun tog øjeblikkelig fat paa, hvor ganske anderledes Mændene fra hendes Ungdom havde været. Orla Lehmann var hendes Ideal. Saadan som han saa' ud og som han talte! Hun erindrede ham altid, som han sad paa det gamle Litografi inde i Fængselsværelset, i Slobrokken, med Haanden under det krøllede Hoved. Og i Vinduet, i Gittervinduet, stod Blomst ved Blomst, som Damerne havde sendt ham! —