↩ Da saa Johan blev Rigsdagsmand, steg naturligvis hans Interesse. Men paa den anden Side forekom det ham, at den danske Politik manglede Liv og Spænding. Dette Ministerium, der altid 25sad, kedede ham usigeligt. Og han talte gærne med Johan om franske Forhold, om de skiftende Ministerier derovre og Striden mellem Klerikale og Antiklerikale.