Brandes, Edvard Uddrag fra En Politiker

Droskerne fik hurtigt besat. Snart med en hel Familie, seks i Vognen og to Børn paa Bukken, snart med fire Herrer, der laa lænede tilbage, roligt rygende og seende overlegent ned paa Fodgængerne, medens de vekslede nogle korte Sætninger og smilede til. Undertiden sad 26der ogsaa et enkelt Par, hun lidt stiv og med opslaaet Parasol, han drejende Stokken mellem Fingrene. Det var let at se, naar det var Fremmede: da var Damen i lys Silkedragt.