Brandes, Edvard Uddrag fra En Politiker

Der var flere med et enkelt Par. Undertiden var Bagkaleschen opslaaet, og man kunde i Halvmørket skimte en lys Hattefjeder nærved en Glød af en Cigar. Undertiden havde de Kørende ikke gidet berøve sig en Smule af den friske Luft, de rullede afsted i aaben Vogn, og han havde sin Arm om hendes Liv, medens hendes Hoved laa ind mod hans Skulder og hun mere sad paa ham end paa Sædet.