↩ Fornøjelser var der faa af. Engang imellem en Skovtur eller en Komediegang. Og Bekendte havde Pensionatsdrengen, som ingen Gæstfrihed kunde yde, ikke synderlig af. Han havde kun sluttet sig nøje til Tage, der kom ham i Møde med des større Venlighed, som han ikke fandt sig selv nær saa flittig eller begavet. Johan læste ikke lidt, fulgte med i de Aviser, Pensionatet holdt, og havde en Fornemmelse af den Undervisnings Urimelighed, de begge nød. Især havde han tidligt faaet Øjnene op for den historiske Lærdom, man bød dem. Baade Historiebogens Respekt for alt Tyranni og dens fuldkomne Mangel paa kulturhistoriske Oplysninger var han, længe før han blev Student, ganske paa det Rene med.