↩ Johan hørte i Begyndelsen ganske gærne paa den Art Historier, hvoraf Tage efterhaanden oplevede ikke saa faa. Han var selv en yderst frygtsom Natur, især forlegen overfor Fruentimmer, men han havde intet imod at høre om, hvad han ikke selv vovede. Kun stræbte han at foragte Tages Tjenestepigehistorier, som noget ganske uværdigt, skønt han unægteligt en Aften, da han spiste hos Tages Onkel, misundte ham kraftigt, medens den store Pige smilende vartede op ved Bordet. Han talte ofte med Tage om, hvor meget det rent sjælelige Moment betød i Kærligheden og om hvorledes den blev højst uskøn, rent ud dyrisk, naar dette manglede — 32og Tage indrømmede det ganske, stærkt gennemtrængt af sin egen syndige Natur.