↩ Hvordan han skulde bære sig ad dermed, stod ham ikke ret klart. Han nøjedes med vilde, svævende Fantasier, hvilke han udmalede for den beundrende Tage — des mér beundrende jo mindre han følte sig greben af den Andens Bevægelse. En Stund lang drev han sig dog til at lovprise Højskolerne sammen med Johan: Opdragelsen ude i Folket, der tog Karlene fra Ploven og Pigerne fra Mælkespanden og gav dem 39et bredt-folkeligt aandeligt Indhold. Men han følte alligevel inderst inde Tante Rikkes Afsky for Bønder, hvis Mad og Klæder han foragtede af Hjærtens Grund. Og da han en Dag paa Gaden ved Synet af et smukt Pigebarn i en Fløj eisjakke, under en varm Diskussion pludselig erklærede, at han gav alle Landets Højskoler med Lærere, Karle og Piger for en eneste Gang at omfavne den dejlige Tøs dér, kunde Johan vel smile, men tilgav blot Tage, fordi han selv kendte sig stærkere, mere national og mandig ved den Andens verdslige Livsanskuelse.