Brandes, Edvard Uddrag fra En Politiker

Da Johan Dagen efter Jomfrutalen kom paa Skolen, skyndte i det første Frikvarter baade Margrete Scheibel og Mathilde Rørby, den Lærerinde, der havde taget Margrete med i Rigsdagen, sig hen til Johan for at takke ham. De syntes begge, at Talen havde lydt saa prægtigt, og Johans sjunkne Mod hævedes ved denne aabenbare Beundring.