↩ Det var kommet saa naturligt. Han var jo yderlig ensom med Tante Rikkes Gnavenhed i Hjemmet og med Tage som eneste Ven, hvis Adspredelser laa ham saa ganske fjærnt. Han kunde ogsaa taaget føle, at Tage ligesom strammede sig op til de alvorlige Samtaler med ham, men idet han undskyldte det mindre ideelle Sind hos Vennen med hans praktiske Livsgærning, følte han sig dog trykket af den manglende Samstemning. Tage begreb ikke helt, hvad der var og maatte være Kærnen i dansk Politik, han var ligesom lidt for fransk for Johan.