↩
Han var fra Skoleaarets Begyndelse, fra April, bleven Lærer i samme Skole som hun. I den første Tid havde de ikke talt videre med hinanden, 49
han var jo sky overfor alle Kvinder. Men efterat Bladene havde bragt Meddelelser om hans Kandidatur til Folketinget, havde hun vist ham en alvorlig Interesse. Ja, da han maatte begære Orlov for at rejse til Valget i Juni, og Bestyrerinden var lidt ærgerlig herover, og endnu mere over, at en af Skolens Lærere optraadte baade som Venstremand og som Rigsdagskandidat, var det Frøken Rørby, der overvandt alle Bestyrerindens Betænkeligheder i en grundig Samtale, hvor Kvindekløgtens uendelige Opfindelsesævne fremstillede hundrede Argumenter mod den gamle Dames Angstfølelse. Sejren var maaske ikke saa vanskelig som det saa' ud til, fordi Fru Holms rettænkende Strænghed kun uvilligt formede sig til Ufordragelighed. Frøken Rørby behøvede kun at nævne dette Ord for at rokke hende, og da hun yderligere priste Gerners Bravhed, hans Adstadighed og Moralitet, saa ganske fri han var for al uværdig Leflen med de større Piger — den Gamle nikkede bejaende — og til Slutning slog paa, at der dog var adskillige Venstrefamilier, som havde Børn i Skolen, drev Stormen over for denne Gang. Gerner beholdt sin Plads, fik sin Orlov bevilget paa den forbindtligste Maade og 50sine Timer efter Sommerferien lagte om Formiddagen, saa de ikke kom i Kollision med Rigsdagens Mødetid.