↩ — De foretrak sidenhen at tage ud Hverdag-eftermiddage, naar Mathilde intet Udenomsarbejde havde. Der var mere tyst i Skoven, næsten ingen Mennesker, naar man kom lidt bort fra Kørevejen. Uden Forstyrrelse kunde de nævne alt, hvad der maatte ligge frisindede Mennesker paa Hjærtet, og her talte de ikke sjældent om deres egen indbyrdes Forstaaelse. Johan kunde da undertiden sige »Mathilde« istedetfor »Frøken Rørby«.